Julehygge og gaver til Global Day of Joy

Julehygge og gaver til Global Day of Joy

I dag stod der aktiv juleleg og sækkevis af julegaver på programmet hos Legeheltene. Legetøjsgiganten Hasbro Toys delte nemlig julegaver ud til deres årligt tilbagevendende begivenhed “Global Day of Joy”, hvor fokus er at gøre noget særligt for børn – og igen i år var vi heldige, at de afholdte dagen i samarbejde med Legeheltene. Legeheltene og Hasbro sang julesange, lavede masser af julesjov og delte gaver ud til de indlagte børn på H. C. Andersen Børne- og Ungehospital, Herlev Hospital og Slagelse Sygehus.

Vi satte også blus under julestemningen med de lækreste honningkagehjerter doneret af Odense Marcipan og en skøn goodiebag med lækkerier til den lille sult fra MÄT Copenhagen og masser af produkter til at være kreativ med bagerier i køkkenet derhjemme fra Dr. Oetker og Skoringen.

Tak for en fantastisk julefest til børn, forældre og personale. Og tak til sponsorerne for at gøre en forskel for indlagte børn og deres familier i juletiden.