You are currently viewing Heltecamps vinder “Plads til forskelle”-prisen

Heltecamps vinder “Plads til forskelle”-prisen

Legeheltenes søsterinitiativ Heltecamps har i dag vundet Muskelsvindfondens Plads til forskelle-pris. Prisen blev overrakt af Christopher, og med den følger 150.000 kr. til at fortsætte vores arbejde med at skabe nogle uforglemmelige Heltecamps for kronisk og langtidssyge børn.

Til prisoverrækkelsen havde vi inviteret nogle skønne Heltebørn og deres familier, der deltog i vores Heltecamps i sommer.

Tusind tak til Muskelsvindfonden, Grøn Koncert og Christopher for opbakningen og støtten til Heltecamps. Og tak til VRS og Nova for at have samlet ind til prisen. Det betyder rigtig meget for os.

Og tak til Experimentarium for at skabe de bedste rammer for prisoverrækkelsen. Dagen var lige i vores ånd med masser af læring gennem leg.