You are currently viewing Godt nytår fra Legeheltene

Godt nytår fra Legeheltene

Året nærmer sig sin afslutning – og sikke et år det har været for os Legehelte
Selvom corona naturligvis også har haft stor indflydelse på vores arbejde i år, har vi fortsat kunne sprede aktiv leg og bevægelse til landets indlagte børn. Og i år har udbredelsen af Legeheltene taget et stort skridt. Vi er nemlig trådt indenfor på fire nye børneafdelinger, og vores Legehelte-team er i årets løb vokset til 25 Legehelte.
Hverdagen har budt på mange forskellige aktiviteter. Sammen med de indlagte børn har vi bl.a. lavet Legedysten sammen med LEGO, afholdt Helteløb i sommerferien og taget på Anderæs sammen med Andemors Verden – det har været så sjovt! Og i perioder, hvor corona og RS-virus har fyldt, har vi fortsat vores uddeling af hjælpepakker.
Der skal derfor lyde et stort tak til alle, der har været med på rejsen i år: samarbejdspartnere, sponsorer, bestyrelse, ambassadører og alle andre legekammerater, der altid står klar med en hjælpende hånd. Vi kan næsten ikke vente med at komme i gang med 2022, hvor en masse nye spændende aktiviteter venter forude.
Rigtig godt nytår til jer alle!