Børnefællesskaber er en vigtig ingrediens, som vi, i samvirke med Kreahelten, gør til en medspiller i sundhedsvæsenet
På H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, OUH er vi kendt for at skabe ”rum” for de mange børn og unge, der imellem undersøgelser og behandlinger skal opholde sig i vores store hus i korte eller længere perioder. For det er et reelt problem for kronisk og kritisk syge børns liv, at de i livet med sygdom ofte frarøves livet i relation med andre børn.
Jeg nyder at se kollegaer vige for barnets primære omsorgspersoner, fordi den naturlige tilknytning har stor betydning for den tryghed og tillid, der skabes på og uden for sengestuen. Omsorgspersoner kan være kontaktrelationer, forældre og/eller nære personer. Og uanset antallet er det af stor værdi, at de ubrydelige omsorgspersoner er med i livet på børnehospitalet – især fordi, det er i denne tid, at familien samler og erfarer værdifuld viden, som de kan gøre brug af lige så snart, de er hjemme igen. Tilstedeværelsen på børnehospitalet kan også bruges som reference i relationen med de kronisk syge, hvor en mulig fælles tilknytning gør det lettere at skulle komme igen og igen.
Naturligvis vil det primære fokus på et sygehus altid være sygepleje og behandlinger, men i observationer fra livet på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital vil jeg tillade mig at pege på nogle af de erfaringer, som jeg har observeret i børne- og ungelivet. Observationerne kommer fra både indlagte og ambulante børn i dagligdagen, weekender og ferier, fordi jeg gerne har ville forsøge at forstå, hvad der er betydningsfuldt at udvikle og tilbyde som koordinator for eksterne samarbejdspartnere.
I mine observationer har jeg set, at børn og unge er optaget af andre børn og unge. Faktuelt har vi på en børneafdeling børn og unge til lån for en tid. Og efter restitution med ro, renlighed og omsorg hos os, skal de vende tilbage til deres primære relationer i primærsektoren. Men tiden er inde til at knytte nogle ord til de erfaringer, vi har fået og som åbenlyst er med til at støtte børnenes udvikling, læring og tilknytninger. Det er vigtigt at dele vores erfaringer, fordi vi netop kan se, at børnenes og de unges egne fællesskaber på sigt er blevet et større aktiv. De er optaget af fællesskaberne, fordi disse har en stor værdi for deres indlæggelser og besøg – både i forhold til udvikling og identitet.
På H.C. Andersen Børne- og Ungehospital har vi tradition for at udvikle plads til kulturelle børnefællesskaber og har igennem årtier været med til at opfinde og udvikle diverse løsninger, som undertiden er blevet tilpasset. Siden august 2020 har vi, sammen med Børneulykkesfonden, praktiseret et mobilt pop-up værksted, hvor Kreahelten indbyder til et unikt kreativt værksted.
Jeg har fulgt med i forløbet, hvor børnene og de unge i deres lege helt naturligt spejler hinanden - og vigtigst af alt har de på forskellig vis fællesnævnere. De har nødvendigvis ikke fællesnævnere, fordi de har den samme diagnose eller tilhører det samme speciale, men fordi de har et fælles erfaringsgrundlag.
Når man er syg, er virkeligheden en anden. Det barn, der er indlagt, vil som oftest hurtigt få en oplevelse af at være passivt afventende. Derfor er det uhyre vigtigt, at Kreahelten giver barnet plads til at genfinde sin naturlige nysgerrighed – dels til materialerne, men også i den kreative proces.
Efterhånden som børnene bliver ældre, og deres bevidsthed spejler sig i deres omgivelser, ser jeg en værdi i momentet, hvor vi gør en særlig indsats for at kvalificere, at børnefællesskaber også har muligheder på et sygehus.
Jeg ser, at Kreahelten har en interesse i at være med til at skabe vilkår og rammer, der inkluderer de enkelte skrøbelige og utrygge børn i fællesskabet. Med kreaværkstedet ønsker vi at give barnet lejlighed til at stifte kendskab til de materialer, som jævnaldrende børn stifter bekendtskab med uden for hospitalet. Vi ønsker, at de bliver optaget af materialerne og går ombord i den kreative proces med en frihed til at vælge selv.
Det er Kreahelten, der lærer af barnet. Med lydhørhed møder den nysgerrige Kreahelt barnet i børnehøjde, når de kommunikerer sammen i værkstedet.