Hvor arbejder Kreaheltene?
Kreaheltene er på 17 børneafdelinger, et børnehjem og fire modtagecentre i Danmark. Klik på kortet og se, hvem du kan møde nær dig.
Kreaheltene er fast på hospitalerne hver uge - antal dage varierer ift. det enkelte hospital.
Kreaheltene holder til i børneafdelingens fællesområde, hvor de medbringer et specialdesignet, mobilt værksted. Det mobile værksted indeholder diverse materialer, de indlagte børn kan bruge til den kreative leg.
Flere Kreahelte
Vores mål er, at vi løbende kan få Kreahelte ud på så mange danske børneafdelinger som muligt.
Læs mere om, hvordan du kan hjælpe os med at nå vores mål ved at støtte Kreaheltene.

legehelte kort - underlag

Legehelte kort

Nanna
Herlev Hospital
”Mit navn er Nanna, jeg er 30 år, mor til Aksel på 2 år, uddannet sygeplejerske og sidst, men absolut ikke mindst, den nye kreahelt på Herlev Hospital. Når det ikke er fredag, arbejder jeg som sygeplejerske i den private sektor. Jeg er en kreativ ildsjæl, der brænder for at indhylle børn i glæde og sjov, og jeg er beæret over nu at skulle udleve dette med børnene på Herlev Hospital. Jeg har i snart syv år arbejdet som handicaphjælper hos en familie, der tæller tre børn, hvor enhver udfordring blev vendt til en leg, og kunne vi drysse glimmer på, gjorde vi det.”

Nanett
H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, Odense Børne- og Ungdomspsykiatri, Løkkehus Børnehjem og Hjallese Flygtningecenter
”Hej med jer, jeg hedder Nanett. Jeg er 25 år, og jeg glæder mig helt vildt til at dele mit kreative sind og gode humør med en masse skønne børn på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital. Jeg har stor erfaring i at arbejde med børn. Jeg har bl.a. flere år på bagen som lærervikar, svømmeunderviser og legehelt. Derudover er jeg rigtig god til at fordybe mig, har en god portion tålmodighed og så elsker jeg at finde på nye fine krea-projekter i min fritid. For mig er det rigtig vigtigt at skabe det her frirum for børnene, hvor vi ikke behøver snakke om sygdom. Værkstedet skal være et sted, hvor børnene kan hygge sig, møde andre børn og være i en kreativ proces. Og ved I hvad? Det bedste ved krea-projekter er, at kun fantasien sætter grænser – der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert! Vi laver sammen (eller hver for sig) lige det, vi har lyst til. Du bestemmer helt selv, hvordan det DU laver, det skal se ud. Jeg håber, I er klar til at slippe fantasien og jeres kreativitet løs, for det er jeg. Jeg kan faktisk slet ikke vente med at se alle de flotte, fine og sjove ting, vi skal producere i vores lille værksted.”

Camilla
H.C. Andersen Børne- og Ungehospital
”Hej! Jeg hedder Camilla, og jeg glæder mig til at bevæge mig ind i den kreative verden sammen med dig, og ved du hvad? Du bestemmer helt selv, hvordan du vil bygge, tegne eller klippe og klistre din helt egen kreative verden. Måske skal der bo monstre med tre øjne eller enhjørninger med glimmervinger? Jeg plejer at sige, at man skal lade fantasien blomstre, fordi der er ingen regler i den kreative verden. Jeg er uddannet sygeplejerske, men nu glæder jeg mig til at iklæde mig det farverige helteforklæde og forhåbentlig skabe et behageligt frirum for alle dem, der kigger forbi det kreative værksted på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital. Min superheltekraft er, at jeg kan se muligheder i alle materialer. Stik mig f.eks. et paprør og så tryller vi det hurtigt om til dit yndlingsdyr.”

Lise
Aalborg Universitetshospital Nord og Indkvarteringsstedet Lollandshus
”Tre, to, en: lad os gå kreaamok sammen! Jeg er Lise, og jeg synes det fedeste i verden er at gå agurk i det kreative univers. Klippe, klistre, male, bygge og lave himstregimser. Måske bliver det flot, måske bliver det skørt. Uanset hvad, elsker jeg at give fantasien fuld gas og hygge med kreative processer. Jeg er 26 år gammel og er meget glad for at være Kreahelt på Aalborg Universitetshospital. Jeg sætter en stor ære i at give børnene mulighed for at tage på en fantasifuld rejse med mig og måske glemme lidt om den virkelighed, de møder på deres ophold på sygehuset. Vi ses i kreauniverset!”

Ida
Aalborg Universitetshospital Syd og Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatri
”HEJ HEEEJ! Jeg hedder Ida og er SÅ heldig at være kreahelt og møde en masse skønne børn på hospitalet og på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Aalborg. Jeg elsker at finde på skøre, krøllede sjove og de mest kreative projekter – store og små. At trille rundt med min seje kreavogn med alle verdens muligheder for at bygge, skabe, kreere og finde på nye ting, er det bedste i hele verden! Jeg ELSKER at grine, have det sjovt, og at være sammen med søde børn er det bedste jeg ved! Min superheltekraft er, at jeg altid får glimmer og glitter til at sprede sig overalt!”

Sofie
Aalborg Universitetshospital og Indkvarteringsstedet Lollandshus
”Hej! Jeg hedder Sofie, og jeg er helten, som kommer når I har brug for ekstra assistance. Jeg er nemlig vikar for de seje Kreahelte på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Jeg elsker at snakke, lytte, være kreativ og grine. Jeg plejer at sige til mine tre drenge derhjemme, at så længe man har sin fantasi, så er man ikke blevet helt voksen endnu. Og min fantasi er her heldigvis stadig, og den vil jeg bruge hos alle de søde børn, som er på besøg på hospitalet. Jeg glæder mig til at hygge og fantasere med alle søde børn, som har lyst til at være kreativ sammen med mig. Vi ses ude på stuerne i Aalborg og Hjørring!”

Bente
Modtagecenter Lollandsgade

Anneline
Hvidovre Hospital
”Hej med dig, dig OG dig! Jeg hedder Anneline og jeg er en heldig pædagog-kartoffel. Jeg har nemlig mødt vildt mange skønne børn og deres seje forældre gennem alt muligt sjovt, jeg har fået lov at lave med min uddannelse som pædagog. Nu får jeg endda også lov til at møde jer, der skal besøge Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Hvidovre Hospital. Det glæder jeg mig til! Jeg lover at fylde mit kreaskib med alle de gladeste farver. Så kan vi lave alverdens skøre fantasidyr, pynte væggene eller måske skrive et megasejt eventyr sammen. Jeg er 29 år, men det tror mange børn aldrig rigtig på, fordi jeg tit kommer til at synge og danse lidt på bordene. Jeg har faktisk en Kreahelte superkraft… Den må i godt høre! – Når jeg synger sange, jeg elsker, så putter mine hænder helt automatisk glimmer og regnbuens farver på de kreating, jeg laver. Det er altså ret skørt… Nå, men du skal altså lige komme og sig “Davs du”, hvis du ser mig derude! Så kan vi hygge-klippeklistre eller måske bare synge vores yndlingssang!”

Mai
Sygehus Sønderjylland og Aabenraa Børne- og Ungdomspsykiatri
"Skal vi være kreative sammen? Jeg er Mai og det er mig, der er klar i det kreative univers sammen med jer her på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Jeg elsker at gå kreaamok, det er noget af det bedste jeg ved, kobbel hovedet fra og bare fordybe sig i den kreative proces. Uanset om det er noget flot, fjollet eller fantasifuldt, elsker jeg at tage børnene med ind i det kreative univers."

Tine
Sjællands Universitetshospital og Roskilde Børnepsykiatrisk klinik
”Hej med jer, jeg hedder Tine, og jeg er så heldig, at jeg har fået lov at være Kreahelt. Jeg kommer flyvende med mit mobile kreaværksted rundt på stuerne, og sammen skal vi på en kreativ, farverig og fantasifuld rejse, hvor vi for en kort stund glemmer alt omkring os. Min kreavogn er fyldt med alle mulige fantastiske og magiske materialer, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kan kreere. Børnene bestemmer om vi skal besøge glimmerland eller landet med de sjove dyr af paprør eller måske landet med de farlige piberenser-monstre. Det kan også være, at lysten er mere til at farvelægge en tegning. For mig er processen vigtigere end produktet. Vi griber nogle materialer, og så ser vi hvor vi ender. Jeg står altid klar med en hjælpende hånd. Forhåbentlig får vi en hyggelig snak og nogle smil undervejs.”

Maja
Regionshospital Nordjylland
”Hej med jer! Jeg hedder Maja, og jeg slår mine kreative folder på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Jeg elsker at bruge mine hænder! Helt fra lille har jeg altid nørklet og dimset med alverdens sager og har været sådan en, der skulle have fingrene i alt for at lære. På efterskolen havde jeg både keramik, batik, værksted og papirklip på skemaet, og på gymnasiet havde jeg billedkunst på højniveau. Det fortsatte på pædagogseminariet, hvor værkstedsfag var mit speciale. Nu er det i køkkenet, drivhuset, i hjemmet eller sammen med mine egne tre børn der ofte bliver kreeret, og det kan være med alt fra Lego og PlusPlus til stof og glitter. At blive inviteret ind i børnenes fantasifulde univers er en gave, og det skaber rum for at være sammen og masser af muligheder for kreativitet, leg og læring – alt sammen noget, som får os til at være i nuet og for en stund glemme alt andet omkring os. Min kreaheltekraft er, at jeg kan hjælpe lige præcis DIG med at skabe præcis det, som DU har lyst til ud af de materialer, som jeg har i mit kreahelteværksted. Der er altid en mulighed og en løsning! Jeg glæder mig mega meget til at møde jer og tage på rejse med jer ind i jeres kreative og fantasifulde universer!”

Sofie
Regionshospital Nordjylland
”Hej! Jeg hedder Sofie, og jeg er helten, som kommer når I har brug for ekstra assistance. Jeg er nemlig vikar for de seje Kreahelte på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Jeg elsker at snakke, lytte, være kreativ og grine. Jeg plejer at sige til mine tre drenge derhjemme, at så længe man har sin fantasi, så er man ikke blevet helt voksen endnu. Og min fantasi er her heldigvis stadig, og den vil jeg bruge hos alle de søde børn, som er på besøg på hospitalet. Jeg glæder mig til at hygge og fantasere med alle søde børn, som har lyst til at være kreativ sammen med mig. Vi ses ude på stuerne i Aalborg og Hjørring!”

Cathrine
Strandbakkehuset
”Kender I den fornemmelse af at fingrene kildrer og hjernen summer af alle de kreative ideer som bare venter på at blive prøvet af? Jeg hedder Cathrine, og jeg elsker at finde på sjove ideer og kreative projekter. Jeg kan trylle et stykke papir om til en elefant og tegner nogle ret seje drager. Min datter siger, jeg kan lave alt, og jeg har stadig ikke fået en kreativ udfordring, jeg ikke kunne løse. Jeg er uddannet lærer med alle de kreative fag, jeg kunne komme i nærheden af, og jeg har også arbejdet i både vuggestue og børnehave. Jeg elsker at inspirere, og glæder mig til, at vi sammen skal finde på sjove ideer, slippe fantasien løs og for en tid skabe et rum, hvor leg, kreativitet og hygge er det eneste der betyder noget.”

Mette
Sydvestjysk Sygehus
”Hej med dig! Jeg hedder Mette. Jeg er 31 år og uddannet pædagog. Jeg er kæmpe stolt over at være Kreahelt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og på Kolding Sygehus. Hvis du spørger mine drenge, er jeg til tider en smule tosset, men jeg er vild med det. Jeg elsker at gribe barnets initiativ, og se hvad det fører til, og heldigvis er der ikke noget rigtigt eller forkert i den kreative verden. Jeg ser muligheder fremfor begrænsninger og for mig er processen langt mere vigtig end produktet, så vi går bare i gang, og hvem ved hvor vi ender. Jeg håber også at du er en smule tosset, for sammen skal vi grine, fjolle, snakke og være kreative. Jeg glæder mig til vi ses, og jeg er nysgerrig på at se, hvad du vil gå i krig med fra kreavognen. Vi ses i Esbjerg og Kolding!”

Mette
Kolding Sygehus

Holbæk Sygehus
”Hej med jer, jeg hedder Tine, og jeg er så heldig, at jeg har fået lov at være Kreahelt. Jeg kommer flyvende med mit mobile kreaværksted rundt på stuerne, og sammen skal vi på en kreativ, farverig og fantasifuld rejse, hvor vi for en kort stund glemmer alt omkring os. Min kreavogn er fyldt med alle mulige fantastiske og magiske materialer, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kan kreere. Børnene bestemmer om vi skal besøge glimmerland eller landet med de sjove dyr af paprør eller måske landet med de farlige piberenser-monstre. Det kan også være, at lysten er mere til at farvelægge en tegning. For mig er processen vigtigere end produktet. Vi griber nogle materialer, og så ser vi hvor vi ender. Jeg står altid klar med en hjælpende hånd. Forhåbentlig får vi en hyggelig snak og nogle smil undervejs.”

Marie
Vejle Børne- og Ungdomspsykiatri
”Hej allesammen! Jeg hedder Marie, og det er mig, der er klar til at være kreativ med jer på Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland i Vejle. Jeg har i flere år arbejdet med børn – både som pædagogmedhjælper men også som gymnastik og håndboldtræner. Noget af det jeg elsker allermest, er at være kreativ, der er ikke noget bedre end at kigge på materialet og bare gå i gang. Nogle gange ved man ikke engang, hvor man er på vej hen, men lader bare fantasien løbe afsted – og pludselig har man lavet et eller andet. Måske er det blevet flot, eller måske er det bare helt skørt. Jeg er så heldig, at jeg har fået en superheltekraft. Vil du høre den? Min fantasi løber afsted med farver og glimmer, og pludselig kommer det bare ud af mine hænder. Jeg glæder mig til at møde en masse børn, og håber I vil med på en fantasifuld krearejse med mig!”
Her finder du Kreaheltene:
Sjælland:
- Herlev Hospital
- Hvidovre Hospital
- Sjællands Universitetshospital, Roskilde
- Roskilde Børnepsykiatrisk klinik
- Holbæk Sygehus
- Modtagecenteret Welcome House, København
Jylland:
- Regionshospital Nordjylland, Hjørring
- Aalborg Universitetshospital Nord
- Aalborg Universitetshospital Syd
- Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatri
- Børne- og ungehospice Strandbakkehuset, Rønde
- Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
- Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
- Aabenraa Børne- og Ungdomspsykiatri
- Kolding Sygehus
- Vejle Børne- og Ungdomspsykiatri
- Indkvarteringsstedet Lollandshus, Aalborg
- Indkvarteringsstedet Marselis, Aarhus
Fyn:
- H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, Odense
- Odense Børne- og Ungdomspsykiatri
- Løkkehus Børnehjem, Odense
- Hjallese Flygtningecenter, Odense