Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Det Virtuelle Helteløb den 20. og 21. juni

juni 20 - juni 21

Kr.100

Kalder alle Færøernes helte! D. 20. og 21. juni afholdes Det Virtuelle Helteløb – et familieløb, hvor superhelte over hele landet løber sammen hver for sig.

Alle kan være med, hvad end man løber, hinker, går eller ruller turen. Det handler ikke om at nå først i mål, men om at have det sjovt sammen og være med i et fællesskab i en tid, hvor vi er nødt til at være langt fra hinanden. Vi savner løb, leg og gode kammerater – og det er netop det, vi vil samles om til Det Virtuelle Helteløb.

Ved at deltage i løbet støtter du Legeheltene, som sætter gang i aktiv leg og bevægelse for indlagte børn i Danmark og på Færøerne.

DISTANCER:

Der kan vælges mellem fire løbedistancer, så både store og små familiemedlemmer kan være med (vælg løbedistance, når I tilmelder jer).
1 km
3 km
5 km
10 km

I vælger selv, hvor I vil løbe – i skoven, på stranden eller lige ude på vejen. Ruten er krydret med små aktiviteter undervejs, som I får tilsendt på forhånd, så I får trænet alle superheltemusklerne.

DATO:
Færøerne løber Det Virtuelle Helteløb sammen d. 20. og 21. juni, hvor du selv kan bestemme, hvornår du/i snører skoene og hopper afsted på din tur. Løber arrangeres i samarbejde med Lykkeliga (Eydnydeild).

Det Virtuelle Helteløb er et unikt løb, hvor Færøerne stimler sammen alene og gør en forskel sammen for indlagte børn i Danmark og på Færøerne.

DET FÅR DU:

  • Din helt egen heltekappe og heltemaske. Heltekapperne kommer i fem forskellige farver. Vælg farven, når du tilmelder dig
  • Startnummer til at sætte på din løbe t-shirt
  • Diplom der viser, at I deltog i Det Virtuelle Helteløb sammen med en masse andre superhelte under coronakrisen.
  • Opvarmningsvideo med Legeheltene, så I er helt klar til at give den gas på turen.
  • Flotte lodtrækningspræmier fra LEGO, bObles m.fl.

Prisen for at deltage i Det Virtuelle Helteløb er 100 kr. pr. person. I køber billetterne her

Obs! Løbsmaterialerne skal afhentes.

Detaljer

Start:
juni 20
Slut:
juni 21
Pris:
Kr.100