Når børn bliver indlagt

At blive indlagt på et hospital er en stor omvæltning i et barns liv. Læs her, hvordan en indlæggelse påvirker børn og unge, og hvorfor Legeheltene arbejder for at skabe en så normal hverdag for børnene som muligt.

Indlagte børns trivsel

At blive indlagt på et hospital er en stor omvæltning i et barns liv. Der er nye ansigter, nye omgivelser, nye lugte, nye lyde og nye rutiner. Barnet er væk fra sin institution eller skole, dele af sin familie, sine venner og fritidsaktiviteter. Derudover skal barnet måske lægge krop til en masse undersøgelser og prøver, og de voksne taler i et sprog, man som barn ikke altid forstår.

En kvalitativ undersøgelse fra Børnerådet (2017) belyser de sociale aspekter, når børn og unge indlægges. Denne peger på, at børnene kan opleve en stor kløft imellem deres almindelige liv og livet på hospitalet, og at indlagte børn føler sig oftere ensomme end andre børn. 

Indlæggelser gennem tiden

Før i tiden var det normalt, at børn blev indlagt alene, og forældre fik sågar besked på, at de helst ikke skulle besøge deres barn. Efter noget tid med gråd og savn ville børnene blive passive og apatiske, og det så man som et tegn på, at de havde affundet sig med situationen. Det er i dag påvist flere steder, at en indlæggelse ofte vækker følelser hos barnet som angst, ængstelse, stress, ensomhed og utryghed. Derfor har man i dag langt større forståelse for, hvor angstprovokerende en indlæggelse kan være for et barn, og barnet indlægges i dag sammen med en forælder. 

En uhensigtsmæssig hospitalskultur

Indlagte børn kan som regel meget mere, end de selv og deres forældre tror, men mange indlagte børn hæmmes af en særlig hospitalskultur, der siger, at syge børn skal forholde sig helt i ro. En mor til en indlagt dreng fortæller:

Jeg kan mærke, at jeg nogle gange tysser meget på ham. Jeg er meget autoritetstro her på hospitalet. Man er her jo, fordi man er syg. Det er som om, der er en bestemt måde, man skal være syg på. For hvis vi kan løbe rundt og lege, så burde vi jo sådan set ikke være her. Så er vi ikke rigtig syge.

Malene Søborg Heidemann, læge på Odense Universitetshospital, peger på samme uhensigtsmæssige hospitalskultur:

Børn, der er akut indlagt, er ofte afhængige af behandlinger, såsom inhalation af astmamedicin, væskebehandling i drop eller antibiotika, hvilket kan begrænse deres muligheder for fysisk udfoldelse. Ligeledes kan forældres bekymring for deres barns helbred forsage uhensigtsmæssig begrænsning af børnenes aktivitetsniveau. Når børn er indlagt i længere tid, kan den inaktive adfærd forstærkes, dels pga. forhold relateret til barnets sygdom, dels pga. manglende initiativtagen fra børnene selv, forældrene og personale eller manglende udfoldelsesmuligheder i afdelingerne. Vores erfaring er, at det er svært at motivere forældrene til at støtte deres børn til mere fysisk aktivitet. Det kan skyldes klassiske forventninger til, hvad man som syg kan og skal, men også de fysiske rammer og daglige rutiner, som ikke i sig selv inspirerer til udfoldelse. Mobilisering fra sengeleje er dog vigtigt, da vi ved fra andre sammenhænge, at fysisk aktivitet og udfoldelse sammen med andre kan medføre glædesfølelse samt velvære, og meget tyder på, at et fokus på øget fysisk udfoldelse under indlæggelse vil kunne bedre patienternes indlæggelsesforløb.

Denne uhensigtsmæssige hospitalskultur forsøger Legeheltene at ændre på. Bevægelse har nemlig en lang række positive og gavnlige effekter – også for indlagte børn – og derfor er det vigtigt at opmuntre børnene til at være mere aktive gennem sjove, bevægelsesfyldte lege.