Henriette Madsen var indlagt med sin søn

Historien bag heltene

Idéen til Legeheltene opstod, da generalsekretær i Børneulykkesfonden, Henriette Madsen, var indlagt med sin egen søn. Hun oplevede, hvordan tiden på hospitalet kan føles lang, og at det kan være vanskeligt at skabe mulighederne for den aktive leg.

Derfor startede Børneulykkesfonden Legeheltene. Legeheltene blev startskuddet til en række initiatiativer i heltefamilien – nemlig Kreaheltene, Helteakademiet og Heltecamps.

Jeg startede Legeheltene, fordi jeg var indlagt med min egen søn Marius i 2016 og mærkede, hvordan det var at være indlagt både som barn og forælder. Kombinationen af dén erfaring, og ønsket om at gøre en forskel for indlagte børn og deres familier, blev grundlaget for idéen til Legeheltene. Jeg ønskede at skabe en hverdag for indlagte børn og deres familier, der så vidt muligt kunne minde om den hverdag, som børnene har uden for hospitalet gennem legen. Det er vigtigt, at man som barn kan få lov til at parkere sygdommen for en stund og bare være barn. Ligeledes er det vigtigt at øge livskvaliteten for børnene og deres familier gennem fællesskabet med andre indlagte børn og legen, som Legeheltene sætter i gang med børnene.

Henriette Madsen

Generalsekretær i Børneulykkesfonden

Heltenes udvikling

  • 2016 December

    Idéen opstod

  • 2016/2017

    Pilotprojekt

    Lancering på OUH

  • 2018

    10 Legehelte

    7 børneafdelinger
    Herlev • Hvidovre • Aarhus • Aalborg Nord • Herning • Viborg

  • 2019

    16 Legehelte

    11 børneafdelinger
    Rigshospitalet • Aabenraa • Slagelse • Færøerne

  • 2020

    Lancering af Helteakademiet

    Lancering af Kreaheltene

  • 2020

    20 Legehelte

    13 børneafdelinger
    Hjørring • Filadelfia

  • 2021

    26 Legehelte

    19 børneafdelinger
    Aalborg Syd • Aalborg psykiatri • Roskilde • Randers • Rønde • Esbjerg

  • 2022

    Lancering af Heltecamps

  • 2022

    29 Legehelte

    Et børnehjem og 4 modtagecentre
    Aarhus • Aalborg • Odense • København