Et sommerferietilbud for børn med handicap, kronisk eller langvarig sygdom
Heltecamps
Heltecamp er et tilbud for børn og unge, der lever med handicap, kronisk eller langvarig sygdom – og deres familier. De familier der deltager på vores Heltecamps, har mange forskellige diagnoser og handicap, men fælles for dem alle er, at de er afsted på Heltecampen sammen med deres familie og kan danne fællesskaber og venskaber med andre børn og voksne, som er i samme eller en lignende situation som dem selv.
Hvem deltager på vores Heltecamps?
Heltecamps
På vores Heltecamps deltager børn og unge – ofte i alderen 5-14 år – sammen med deres familier. De børn og unge der deltager på campen har alle forskellige diagnoser og handicap. Det kan fx være:
- Fysiske handicap
- Kognitive handicap
- Psykiske handicap
- Sensoriske handicap
- Autoimmune sygdomme
- Muskelsvind
- Lungesygdomme
- Forskellige kræftformer
Da vores Heltecamps også er for børnenes familier, deltager der derfor også søskende, som ikke har et handicap eller en kronisk eller langvarig sygdom. Alle børn og unge deltager på lige fod med hinanden, og det sikres, at alle kan være med i de aktiviteter der udbydes.