Når børn bliver syge

Det er en stor omvæltning for hele familien, når et barn enten fødes med eller får konstateret en kronisk eller langvarig sygdom. For barnet kan det betyde, at hverdagen ikke bliver lige som sine jævnaldrendes, og man må gennemgå mange behandlinger og dage væk fra det 'normale'.

Her på siden kan du læse om, hvor mange børn der lider af kronisk eller langvarig sygdom, og hvilke konsekvenser det kan have for barnet.

Hvert sjette barn har en kronisk eller langvarig sygdom

Hvert sjette barn i aldersgruppen 5-17 år lider af en kronisk eller langvarig sygdom. Børn og unge med en langvarig eller kronisk sygdom må tit indstille sig på et liv, hvor medicin og hospitalsophold styrer dagens gang, alt imens leg, skole og et ’almindeligt’ børneliv bliver sat på hold (Danske Patienter, 2017).

Konsekvenser og udfordringer

Selvom de kronisk syge børn fejler over 200 forskellige ting, har de ofte mange af de samme udfordringer; 11 % af børn, der har været indlagt, føler sig ofte eller altid ensomme, og 17 % bliver mobbet eller holdt udenfor af deres jævnaldrende. Sundhedssystemet fokuserer primært på behandling af selve sygdommen, mens andre vigtige områder af børnenes liv nemt bliver overset i en travl, professionel hverdag (Danske Patienter, 2017).

Bevægelsens betydning

Hos Børneulykkesfonden ved vi, at inaktivitet igennem en længere periode er skidt for børnene, deres trivsel og udvikling. Bevægelse har desuden stor betydning for barnets sociale trivsel, og et barn, der er tryg ved sin egen krop og føler, at det kan mestre sin krop, har lettere ved at indgå i lege og blive en del af et socialt fællesskab. Deltagelse i fysiske aktiviteter med andre børn giver barnet selvværd og selvtillid og kan danne grobund for nye sociale relationer.

Derfor har Børneulykkesfonden startet Helteakademiet. Målet er, at Helteakademiet kan skabe rammen om fysisk aktivitet, kammeratskab, store smil og gode oplevelser.