Jessicas historie

Ambassadørfamilier

    Heltene møder nogle af Danmarks sejeste børn og familier. Læs her historien om Jessica, der kun var syv måneder gammel, da hun blev diagnosticeret med en hjernetumor.


      Når hjertevarme og glæden ved at møde nye mennesker er blevet noget af det første, man tænker på, når man tænker på Jessica, ved man, at man har at gøre med et helt særligt menneske. 

      Jessica er 15 år, men allerede da hun var syv måneder gammel, blev hun diagnosticeret syg med en hjernetumor. Livet har derfor været præget af mange timer på hospitalet. I dag lyder diagnoserne på hjernetumor, behandlingsresistent epilepsi, cerebral parese og vand i hjernen. Det betyder, at Jessica har nogle massive hjerneskader. Derfor går hun i skole to dage om ugen i 2,5 time i alt.  

      Jessicas forældre lægger al den energi og kærlighed, de overhovedet kan, i Jessica og hendes storebror, og selv om det til tider kan være hårdt for ægteskabet, siger Lise, Jessicas mor: “Vi kan jo godt se, at på et tidspunkt, så er der måske også en ende på det, for vi ved jo, der er en ende. Jessica har jo en udløbsdato, som vi heldigvis ikke kender til, men vi ved jo, at hun ikke overlever i det lange løb.”

      I 2021 var Jessica indlagt i en måned i træk, og det var her, hun for første gang rigtigt stiftede bekendtskab med Legeheltene. Hun blev meget hurtigt glad for Legehelten: “Det fik Jessica ud af sengen og gjorde, at man som mor lige kunne få et bad eller lige sidde og zoome ud på Facebook et øjeblik, sænke skuldrene og sige: nu er jeg ikke på," fortæller Lise.

      Lise fortæller også: “Jessica elsker jo alle, der gider have en krammer og hygge, og sådan tager hun imod alle, og selv om det er længe siden, hun har set Legehelten, så taler hun stadig om hende, så hun har bestemt gjort indtryk på Jessica. Hun var god til at komme ned i øjenhøjde, og det betyder meget for mig, når der er nogen, der henvender sig til mit barn i stedet for mig. Og det er jo faktisk også sådan, at når børnene har det godt, så har forældrene det også.”

      Da Jessica var indlagt, måtte hun helst ikke få pulsen for meget op, så derfor gik Legehelten ture med hende i kørestol. Lise kan huske tilbage på tiden:

      De fjollede rundt, og der blev kastet lidt med en badebold, men det vigtigste var, at de fjollede og grinede og havde det sjovt, og Jessica glemte jo så lige alt om, at hun faktisk ikke havde det ret godt.

      Mødet med Legeheltene har også haft indflydelse på hele oplevelsen af at komme på hospitalet. “Det er også sjovt, og det er også afslappende, og det er også hygge. Det er ikke så alvorligt – det vil sige, at den alvorlige del bliver lagt over på forældrene, i stedet for at barnet også bliver en del af den alvorlige del”.

       “Legeheltene gør en kæmpe forskel for både barnet og forældrene. Det er ikke noget, der kan måles, hvad det gør. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det, uden at begynde at hyle. Det betyder så meget, at man ikke kan sætte ord på, hvorfor det er så stort. Det betyder bare meget, når man er i det, at der er nogen, der gider at støtte, og jeg håber, at der er endnu flere, der vil støtte”.