Januar 2025

Kom til 24 timers HYROX til fordel for Legeheltene

Fredag den 4. april åbner DGI Huset i Vejle dørene for 24 timers HYROX til fordel for Legeheltene. Nu kan du prøve kræfter med det fremadstormende motionsløb, der kombinerer løb med funktionelle øvelser i selskab med flere af landets bedste HYROX-atleter, herunder Idan Zach Coren, personlig træner og HYROX-ambassadør samt personlig træner og professionel bokser, Nanna Schlotfeldt.

Desuden deltager flere af Børneulykkesfondens ambassadører, herunder Ralf Østergaard og Morten Grabowski m.fl.

Alle kan være med til 24 timers HYROX til fordel for Legeheltene - og du bestemmer selv, hvor længe du vil være i gang. Det eneste krav er, at du eller en eller flere fra dit hold er i gang gennem alle 24 timer.

Der er check-in fra kl. 17.00 i DGI Huset i Vejle. Nutramino sørger for energibar og energidrik til alle deltagere, og der vil under hele arrangementet være frugt, vand og snacks til alle deltagere.

Dato og tidspunkt:
Fredag den 4. april kl. 18.00 og 24 timer frem.

Sted:
DGI Huset i Vejle, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle.

Pris:
150 kr. pr. deltager.

Køb billet:

https://borneulykkesfonden.safeticket.dk/104182/24_timers_HYROX_i_DGI_Huset_Vejle

HYROX kombinerer funktionelle øvelser med løbeintervaller i et udfordrende og konkurrencepræget format, der kan gennemføres uanset alder og evner.

24 timers HYROX er til fordel for Legeheltene, der hver dag skaber bevægelse, fællesskab og frirum for sygdommen for landets indlagte og udsatte børn.