Bliv en del af Helteakademiet

Hej med dig! Er du også vild med boldspil? Kan du lide at have det sjovt med jævnaldrende? Vil du træne samme sted som dine lokale fodboldhelte? Og kan du et par seje fodboldtricks – eller vil du gerne lære nogle? Så er Helteakademiet helt sikkert noget for dig! 

Bliv Heltespiller i Helteakademiet

Vi mødes én eftermiddag om ugen i 1-2 timer til boldtræning, hygge, sjov og bevægelse sammen med vores dygtige heltetrænere. Vi lover masser af frisk luft, sved på panden og et godt sammenhold.

Hvor i landet kan du træne?

Helteakademiet er startet af Børneulykkesfonden i samarbejde med en række af landets superligaklubber. Her kan du se, hvilke klubber du kan træne hos, og hvornår på ugen træningen ligger.

Hvem kan være en del af Helteakademiet?

Helteakademiet er et gratis tilbud til alvorligt og kronisk syge børn i alderen 5-14 år om at mødes til en ugentlig fodboldtræning. Målet er, at børnene kan mødes med ligesindede, blive en del af et fællesskab og få brugt kroppen. I Helteakademiet tages der hensyn til hvert enkelt barns muligheder og behov. Helteakademiets trænere er frivillige, men initiativet drives af Børneulykkesfonden, som bl.a. står bag Legeheltene, der skaber aktiv leg og bevægelse for indlagte børn på 13 hospitaler i Danmark og Færøerne.

Forældre forventes at være til stede under træningen, og søskende er velkommen til at træne med.

Tilmelding

Skriv en mail til buf@borneulykkesfonden.dk, hvis I vil være en del af Helteakademiet. Det er gratis at være med.

For spørgsmål, kontakt Børneulykkesfonden på mail buf@borneulykkesfonden.dk eller 30 37 77 22.

Luk menu