August 2026
2000 sommerkits sendt afsted til udsatte og indlagte børn
Henover sommeren har Legeheltene og Kreaheltene delt 2.000 sommerkits ud til indlagte og udsatte børn over hele landet. Hvert kit er fyldt med små oplevelser, der kan skabe fordybelse, små glimt af frirum, smil og sommerglæde hos de børn, hvor sommerferien ikke blev helt, som de havde forventet.
Hvert sommerkit er fyldt med fine kreasager fra Panduro, en nøglering fra Lego samt et magasin og insiprationshæfte.
Inspirationshæftet indeholder små kreative idéer og opskrifter fra Kramogkrea og Craftalux, så børnene kan få en masse idéer og inpsiration til kreative projekter, de kan kaste sig ud i.
Formålet med sommerkittet er at bringe mere leg og sommerglæde ud til indlagte og udsatte børn i hele landet, og dermed skabe fordybelse og et pusterum i en svær tid.