Et trygt og sikkert barn er et lykkeligt barn

Børneulykkesfonden

Vi er en dansk nonprofitorganisation, der arbejder for at øge børnesikkerheden og reducere antallet af børneulykker i Danmark. Vores formål er at skabe en sikker og tryg hverdag for børn og unge fyldt med leg, bevægelse og fællesskab.

Se udtalelser

Børn må gerne falde og slå sig. Det er en del af den naturlige udvikling, at man får lidt skrammer og blå mærker. Det er med til at lære børnene om kroppens begrænsninger. Ved at kende kroppens begrænsninger, kan man forhåbentligt undgå de mere alvorlige ulykker, som fører til varige mén eller i værste fald dødsfald.

Henriette Madsen

Generalsekretær for Børneulykkesfonden

Børneulykkesfondens Legehelte gør et vigtigt stykke arbejde, når de spreder leg og bevægelse på de danske børne-afdelinger. Det er utrolig vigtigt, at børn holder sig fysisk aktive i den udstrækning, de kan, når de er indlagt. Vi oplever, at Legeheltene er med til at skabe motivationen og lysten til at komme ud af sengen og i gang med at lege. De giver børnene gode, sjove og aktive stunder og er med til at skabe en følelse hos børnene af, at "dette kan jeg godt".

Lone Møller

Tidl. Oversygeplejerske på Odense Universitetshospital

Vi skaber en sikker hverdag for børn

Hvem er vi?

    Ulykker er den hyppigste dødsårsag blandt børn i alderen 1-18 år, og hver fjerde dødsfald i denne aldersgruppe skyldes en ulykke. Samtidig kommer 150.000 børn under 15 år hvert år på skadestuen som følge af en ulykke. Det svarer til et barn hver 3.-4. minut – hele døgnet.

    Det gør Børneulykkesfonden noget ved. Vi arbejder for at forebygge børneulykker og skabe sikre rammer for danske børn uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse.

      Hold børnene trygge – støt vores arbejde mod ulykker

      Vi arbejder på tværs af forskellige indsatsområder og står bag læringsmaterialer, kampagner og events målrettet børn, forældre, pædagoger og andre, der har med børn at gøre.

      Børns sikkerhed er ikke til diskussion – det er vores prioritet

      Følg os på@borneulykkesfonden