Gæk, gæk gæk! Mit navn det står med prikker...

Red kyllingerne, Æggegemme og Æggekast. Det er bare nogle af de lege, der er at finde i dette online legehæfte fra Tumlekaravanen, hvor temaet er påske. Legehæftet indeholder lege og aktiviteter målrettet børn i alderen 0-3 år og kan bestilles gratis af alle landets dagtilbud!

I Børneulykkesfonden vil vi gerne bidrage til en mere aktiv hverdag i dagtilbuddet, og påsken er en oplagt højtid at bruge som inspiration til at sætte gang i forskellige bevægelseslege og aktiviteter. Legene og aktiviteterne kan både have et finmotorisk og grovmotorisk sigte, og så giver de også god anledning til at snakke om alle de ting, som påsken består af.

Legehæftet er udarbejdet af tumleinstruktør og idrætskonsulent, Nicoline Klokker, som en del af bevægelseskonceptet, Tumlekaravanen, der er støttet af Nordea-fonden.

Om Tumlekaravanen
Tumlekaravanen er udviklet af Børneulykkesfonden og har til formål at bringe leg og bevægelse ind i de 0-3-åriges hverdag og skabe tidlig grobund for gode bevægelsesvaner. Børn har nemlig godt af et liv med leg og bevægelse. Projektet er støttet af Nordea-fonden, der støtter gode liv, og har særligt fokus på aktiviteter, der får flere børn til at blomstre.

God fornøjelse!

DOWNLOAD HÆFTET HER