Hvem står bag?

Tumlekaravanen er et pædagogisk bevægelseskoncept udarbejdet af Børneulykkesfonden. Projektet har til formål at bring motorisk leg og bevægelse ind i 0-3-åriges hverdag og skabe tidlig grobund for gode bevægelsesvaner. Alle børn har godt af et liv med leg og bevægelse. Det styrker motorikken, giver selvtillid og har en gavnlig indflydelse på koncentration, læring og sociale kompetencer. Alligevel har knap en tredjedel af børn i Danmark motoriske udfordringer ved skolestart, og det kan blive en barriere for barnet for at deltage i lege, aktiviteter og fællesskaber. Derfor sætter Tumlekaravanen fokus på det tidlige arbejde med børns motoriske færdigheder og skabe tidlig grobund for gode bevægelsesvaner. Projektet er støttet af Nordea-fonden, der støtter gode liv, og har særligt fokus på aktiviteter, der får flere børn til at blomstre. Alle lege og materialer er udviklet af Børneulykkesfondens professionelle fagfolk, der omfatter en pædagogisk konsulent, ergoterapeut og fysioterapeut, der har stor erfaring og viden om motorik og bevægelse. Legene til Tumlekaravanen bygger på de principper, der ligger til grund for bevægelsesaktiviteter for de 0-3-årige, og sætter alle sanser i spil. Børneulykkesfonden har stor erfaring med motoriske kampagner og står bl.a. også bag ”Hej, skal vi lege?” og ”Hej, skal vi tumle?”.

Om Børneulykkesfonden

Børneulykkesfonden arbejder for at forebygge børneulykker i Danmark uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse. Børneulykkesfonden har
stor fokus på at styrke børns motorik, da en god motorik er med til at minimere risikoen for, at børn får alvorlige skader, hvis de skulle komme ud for en ulykke. Læs mere om
Børneulykkesfonden på www.børneulykkesfonden.dk

Om Nordea-fonden

Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Fonden støtter projekter, der fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur, og har særligt fokus på
aktiviteter, der får flere børn til at blomstre. Læs mere om Nordea-fonden på www.nordeafonden.dk