Strategiske partnere

En strategisk partners støttefunktion er baseret på et tæt samarbejde, som muliggør udviklingen af Børneulykkesfondens arbejde med forebyggelse af børneulykker. En strategisk partner kan være med til at understøtte med viden og forskning inden for børneulykker.

Ulykkes Analyse Gruppen

Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital, har siden 2008 været en af Børneulykkesfondens strategiske partnere.

Ulykkes Analyse Gruppen (UAG) blev stiftet i 1977 som en interessegruppe med tilknytning til Odense Universitetshospital og senere med tilknytning til Odense Universitet. I 1986 blev UAG omdannet til en selvejende institution støttet af midler fra Assurandørsocietetet og Fyns Amt. Ulykkes Analyse Gruppen beskæftiger sig med systemer til at beskrive årsager til ulykker hos de cirka 50.000 patienter, der årligt registreres og behandles i skadestuen ved Odense Universitetshospital.

Website: http://www.ouh.dk/wm140123

Mere om samarbejdet: UAG arbejder tæt sammen med Børneulykkesfonden i forhold til statistikker om børneulykker og i forhold til PR og kommunikation om forebyggelse af børneulykker, som fx fyrværkeri, trafiksikkerhed m.m.

 

European Child Safety Alliance

European Child Safety Alliance (ECSA) har siden 2012 været en af Børneulykkesfondens strategiske partnere.

Det europæiske råd for børnesikkerhed, ECSA, så dagens lys i år 2000, med det formål at gøre livet mere sikkert for børn i Europa. I ECSA arbejder over 30 lande tæt sammen for at sikre børn den bedst mulige sikkerhed på tværs af landegrænser.

Website: http://www.childsafetyeurope.org/

Mere om samarbejdet: Børneulykkesfonden repræsenterer Danmark i det europæiske samarbejde og bidrager til at forbedre niveauet for børnesikkerhed i både Danmark og resten af Europa. Medlemskabet er et vigtigt skridt i kampen om at nedbringe antallet af børneulykker og gøre Danmark til det førende land inden for børnesikkerhed.

 

European Road Safety Charter

 

 

Website: https://road-safety-charter.ec.europa.eu/

Mere om samarbejdet:

 

Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen har siden 2010 været en af Børneulykkesfondens strategiske partnere.

Sikkerhedsstyrelsen arbejder for at mindske risikoen for personskade og tab af værdier. De orienterer sig og handler aktivt for at gøre teknisk sikkerhed til vækst, så det bliver lettere at drive virksomhed og mere overskueligt at vide, hvad man som professionel og forbruger kan, skal og må.

Website: http://www.sik.dk/

Mere om samarbejdet: I samarbejde med Børneulykkesfonden og Forbrugerrådet Tænk står Sikkerhedsstyrelsen bag kampagnen www.hopmedhovedet.dk, der sætter fokus på sikkerheden, når der hoppes på trampolin. Derudover er Sikkerhedsstyrelsen en del af den online sikkerhedsportal SikkerHverdag.dk, der samler viden og råd inden for alle emner af børnesikkerhed. Sikkerhedsstyrelsen samarbejder også med Børneulykkesfonden om Sikkerhedsboksen.

 

Codan

Codan har som forsikringsselskab en særlig viden om børneulykker, og denne viden bidrager de med til Børneulykkesfondens forebyggende arbejde.

Børneulykkesfonden har i samarbejde med Codan lanceret Årets Refleksdag, der er en årlig begivenhed, hvor vi sammen sætter fokus på, hvordan reflekser hjælper med at skabe synlighed i trafikken. I forlængelse af Årets Refleksdag er læringsmaterialet Refleksbetjente blevet udviklet til institutioner, der har til formål at lære børn om vigtigheden af at bruge reflekser.

Codan støtter også Børneulykkesfonden med gratis husleje og lageropbevaring.

Website: http://www.codan.dk

 

Plesner

Plesner støtter Børneulykkesfonden med juridisk bistand i forhold til gennemgang af bl.a. privatlivs- og cookiepolitik.

Website: https://www.plesner.com/

 

 

Gorrissen Federspiel

Gorrisson Federspiel støtter Børneulykkesfonden med juridisk bistand i forhold til gennemgang af bl.a. samarbejdsaftaler.

Website: http://www.gorrissenfederspiel.com/

 

 

Reepay

Med Reepay har du muligheden for én samlet betalingsløsning. Betalingsgateway, abonnementshåndtering og indløser i én løsning.

Reepay støtter Børneulykkesfonden med gratis betalingssystem.

Website: https://reepay.com/

 

 

Subsero

Subsero er et digitalt reklamebureau, som arbejder strategisk, taktisk og kreativt med den digitale dialog mellem brands og målgrupper.

Gennem digitale koncepter, skaber de effekt for deres kunder, der involverer på målgruppens præmisser. De udvikler relevant og værdifuldt indhold, der med strategisk og kreativt afsæt i brandet forbinder virksomhedens vision med forbrugerne.

Hos Subsero bygger man digitale oplevelser, der skaber moderne brands.

Website: http://www.subsero.dk/