Start din egen indsamling
Kunne du tænke dig at samle ind til fordel for Børneulykkesfondens initiativ Legeheltene, så kan du oprette din egen indsamling på BetterNow. Det er op til dig selv, hvordan du vil indsamle pengene, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.
Skal du deltage i et cykelløb, løbe en maraton eller lignende
Står du over for en vigtig sportspræstation, så gør din bedrift til noget stort for indlagte og udsatte børn i Danmark. Du kan lade overskuddet gå til Legeheltene og samtidig få venner og familie til at hjælpe dig mod målet.
Giv din gave videre til børnene
Oplever du, at det bliver sværere at skrive ønskesedler, som årene går? Hvis fødselsdagen, jubilæet eller brylluppet står for døren og du ikke ved, hvad du skal ønske dig, så opret din egen indsamling på BetterNow og gør en stor forskel for indlagte og udsatte børn i Danmark.
Sådan gør du
Opret en bruger på BetterNow.dk og bliv indsamler for Legeheltene via dette link: Start din egen indsamling til Legeheltene!
Her klikker du på Start fundraising, hvorefter du udfylder formularen på hjemmesiden. Når dette er gjort, er du klar til at starte din indsamling.
Fortæl om din indsamling
Del din indsamling på sociale medier eller send en mail til din omgangskreds, og fortæl dem om det. Det behøver ikke kun at være med opfordringer til at støtte, men du kan også informere om, hvordan det går med indsamlingen eller det projekt, som du samler ind for.
Vi håber, at du har lyst til at starte din egen indsamling, så vi sammen kan gøre en forskel for indlagte og udsatte børn. Hver en krone tæller i kampen om at redde liv.