EU-Blomsten
EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke – sammen med Svanemærket er det Danmarks officielle miljømærker.
EU-Blomsten beskytter miljøet, begrænser brugen af skadelige kemikalier og sikrer god kvalitet. Når du vælger et produkt mærket med EU-Blomsten, er du med til at mindske miljøbelastningen – og uanset hvilket produkt du vælger, kan du være sikker på, at det er blandt de miljømæssigt bedste i sin kategori.
EU-Blomsten har altså mange fælles træk med Svanemærket. De to mærker er dog ikke konkurrenter, men udspringer blot af to forskellige instanser. Der er dog stadig mange flere produktgrupper, der mærkes med Svanemærket.
Du kan blandt andet finde EU-Blomsten på følgende produkter:
Hygiejneprodukter
Tekstiler
Rengøringsmidler
Husholdningspapir, såsom toiletpapir, køkkenruller og servietter