Hjælp os med at samle ind til Legeheltene
Vil du også være en superhelt og samle ind til Legeheltene på din cykel?
Det er sjovt at cykle! Og det er endnu sjovere, når det er med til at gøre en forskel for andre. Hjælp os med at samle ind til Legeheltene, når dit barn deltager i dette års Kids Tour. Så er I med til at give indlagte børn en sjovere tid på hospitalet med leg, grin og sjove aktiviteter.
Giv den tilbagelagte distance en helt særlig betydning. Støt Legeheltene, når dit barn deltager i Kids Tour
Børn cykler for indlagte børn
Der bliver fart over feltet, når tusindvis af børn cykler med i dette års Kids Tour. Og nu er der mulighed for at give den tilbagelagte distance en helt særlig betydning. Alle deltagende børn har nemlig mulighed for at tilmelde sig en indsamling, hvor det samlede antal tilbagelagte kilometer omregnet til kroner og ører, der doneres til Legeheltene.
Når man tilmelder sit barn Kids Tour, kan man vælge at blive en del af indsamlingen og indsamle MobilePay-donationer fra venner og familier, som sponsorerer et valgfrit beløb for hver kilometer eller runde, barnet cykler. Efter cykelløbet lægges alle bidrag sammen og doneres ubeskåret til Legeheltene.