Samarbejdspartnere

Om Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største fælleskommunale beredskab og blev etableret 1. januar 2016 ved en sammenlægning af de fire brandvæsener, der dækkede kommunerne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, København og Rødovre.

Hovedstadens Beredskab leverer forebyggende og afhjælpende beredskabsopgaver af enhver art og varetager blandt andet en del af ambulancetjenesten for Region Hovedstaden samt underviser i førstehjælp og andre kurser, som kan forebygge, afhjælpe og begrænse ulykker. Hovedstadens Beredskabs ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være med til at styrke trygheden og sikkerheden i kommunerne til gavn for borgere, virksomheder og offentlige institutioner.

Læs mere på www.hbr.dk, følg os på www.facebook.com/HBeredskab og
twitter @Hberedskab

 

Om Børneulykkesfonden

Ulykker udgør et af de største sundhedsmæssige problemer for børn. Ulykker er ikke blot den hyppigste dødsårsag blandt børn i alderen 1-19 år, men også årsag til mange skadestuebesøg, konsultationer hos egen læge og sygehusindlæggelser. Hvert år kommer ca. 150.000 børn under 15 år ud for en ulykke og må en tur på skadestuen.

Børneulykkesfonden arbejder for at skabe sikre rammer for danske børn i hjemmet, i trafikken og til sport/fritidsaktiviteter uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse.

Børneulykkesfonden blev stiftet i 2008 af Codan Forsikring og Odense Universitetshospital (H.C. Andersen Børnehospital og Ulykkes Analyse Gruppen). Begge parter har en interesse og et gensidigt engagement til børn og børns sikkerhed, som danner grundlag for stiftelsen af fonden.