Velkommen til Glød og Flamme

Vidste du, at 2 ud af 3 børn i alderen 3-5 år ikke ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand?

Det vil Hovedstadens Beredskab og Børneulykkesfonden gerne gøre noget ved, og derfor har vi i samarbejde udviklet kampagnen Glød og Flamme. Kampagnematerialet er specielt udviklet til børnehaver og giver jer mulighed for at fokusere på brandsikkerhed på en kreativ og sjov måde.

 

Kom og leg med

Gennem forskellige lege vil børnene blandt andet indtage rollerne som Glød og Flamme, der er nogle drilske karakterer, som repræsenterer ild og brandfare. Derfor har børnene brug for Ildefanten, der bekæmper Glød og Flamme og oplyser om gode råd og brandsikkerhed. Ildefanten er Hovedstadens Beredskab maskot og med røde brandhjelme som rekvisitter, kan børnene på skift indtage rollen som dens hjælpere.

Hovedstadens Beredskab og Børneulykkesfonden har udviklet et kampagnemateriale, der skal gøre det så nemt som muligt for pædagoger at tilrettelægge et forløb, der passer til netop jeres ressourcer og behov.

Vi håber, at alle børnehaver vil lege med.

Se materialet her.

Undersøgelser foretaget af YouGov i foråret 2013 og 2014 på vegne af Børneulykkesfonden viste også, at

  • 67 pct. danske børn i alderen 3-5 år ved ikke, hvad de skal gøre, hvis der opstår brand i hjemmet. Det er mere end dobbelt så mange som det totale gennemsnit for aldersgruppen 3-17 år (30 pct.).
  • To ud af tre (67 pct.) danske forældre bekymrer sig slet ikke eller i mindre grad for, om deres barn får en brandskade.