Sikkerhed ved grill og bål

Pølser på grillen og snobrød over bålet er gode ingredienser til en dejlig sommer. Men brugen af grill og bål kræver omtanke, og uden de rette forholdsregler kan sommerhyggen ende med at have alvorlige konsekvenser. Læs her om, hvordan du håndterer grill og bål, så hverken du, dit hjem eller dine børn kommer til skade.

Regler og lovgivning om grill og bål

Uforsvarlig omgang med ild, gløder, brandfarlige væsker m.v. kan straffes. Læs mere om lovgivningen for grill og bål her.

Husk også at tjekke, om din kommune og grundejer- eller boligforening kan have særlige regler i forhold til bål og grill, inden du tænder op.

Gode råd til sikkerhed ved grill og bål:

  • Hold afstand – undgå ild i nærheden af tørre planter eller andet, der kan brænde.

  • Vær opmærksom på vindretning og vindstyrke.

  • Vær opmærksom på børn og dyr.

  • Vis hensyn – undgå, at røgen generer naboer og omgivelser.

  • Hold ild og gløder under opsyn og tjek, at alt er slukket, før du forlader stedet.

  • Husk at have vand i nærheden, så en lille brand hurtigt kan slukkes.

Se Beredskabsstyrelsens folder om grill, bål og ukrudtsbrændere her.