Skarpe kanter og genstande
Skarpe kanter og genstande er nærmest uundgåelige i et hjem med hjørner, spiseborde, køkkenborde, sofaborde og hylder over det hele. Det kan dog gøre frygteligt ondt at slå hovedet ind i et skarpt hjørne, og desværre har mange borde i hjemmet en dum højde i forhold til småbørn. Heldigvis er det nemt at børnesikre de skarpe kanter og genstande.
Gode råd: Skarpe kanter og genstande
Sæt hjørnebeskyttere eller runde beslag på bordene for at undgå skarpe hjørner.
Montér børnesikrede låse i låger og skuffer med skarpe genstande såsom knive og sakse.