Flaskegas og brandfarlige væsker

Opbevaring og håndtering af flaskegas og brandfarlige væsker

Flaskegas og brandbare væsker som sprit, acetone, tændvæske, terpentin m.fl. udgør en brandfare i hjemmet og skal håndteres forsvarligt. Ofte er det dampene fra væskerne, som starter branden, og derfor opstår faren, så snart låget skrues af. Dampene og væskerne kan antændes af bl.a. åben ild, gnister, rygning, varmeoverflader og elektriske apparater. Du kan kende brandfarlige væsker på farepiktogrammet med flammen.

Det er vigtigt, at du opbevarer flaskegas og brandfarlige væsker, hvor børn ikke kan få fat i dem – både af hensyn til brandsikkerheden og for at forebygge, at dit barn kommer i kontakt med de farlige kemikalier.

Læs mere om, hvordan du opbevarer og håndterer brandfarlige væsker eller flaskegas i hjemmet.