Den gode tur i bilen
Overvej følgende råd, når I skal på lidt længere bilture, for at sikre, at turen bliver så behagelig og sikker som muligt:
Sørg for at have ekstra sutter, legetøj, børnebøger mv. ved hånden, så du kan fokusere på at køre bil i stedet for at aktivere dit barn.
Husk altid at holde øjnene på vejen, hvis du er føreren af bilen – også selvom dit barn har brug for hjælp til f.eks. at få fat i sutten på gulvet.
Hvis et barn græder eller er hysterisk, skal I holde ind på en rasteplads og tage jer af barnet i stedet for at tage det ud af stolen under kørsel.
Husk vand til turen.
Pas på varmen i bilen – brug f.eks. solskærme til at undgå for meget varme fra solen.
Husk små pauser – hellere flere korte pauser end få lange.