Projektpartnere
Børneulykkesfonden vil gerne sige stort tak til vores projektpartnere for deres store engagement i fondens arbejde og projekter.
Bobles
bObles samarbejder med Børneulykkesfonden med deres multifunktionelle børnemøbler og legeredskaber. bObles er med i følgende kampagner:
- Renovering af legerummet på H.C. Andersen Børnehospital
- Årets Refleksdag
- Hej skal vi lege?
- Hej skal vi tumle?
- Hej skal vi lære?
Website: www.bobles.dk
Kay Bojesen og Rosendahl
Kay Bojesen og Rosendahl har i samarbejde med Børneulykkesfonden gjort det muligt for foreninger og private landet over at videresælge Kay Bojesen Til og fra-kort, julekort og hverdagskort. For hvert solgt kort går en procentdel til Børneulykkesfondens arbejde for færre børneulykker i Danmark.
Læs mere om kampagnen med henholdsvis Til-og Fra-kort, julekort og hverdagskort her:
Website: www.rosendahl.dk
Egmont Publishing og Rasmus Klump
Børneulykkesfonden og Rasmus Klump (ved Egmont) samarbejder om Centimeter Maraton, hvor børn i alderen 2-10 år har chancen for at løbe et børnemaraton på 42.195 centimeter. Derudover har Egmont Publishing og Børneulykkesfonden udarbejdet kampagnen Tryg på nettet med Anders And, der har til formål at lære børn og unge om sikkerhed på nettet gennem sjove lege og læringsmaterialer.
Website: www.egmont.dk
nordics-tech
Børneulykkesfonden og nordics-tech har samarbejdet om en teknikindsamling, der engagerer virksomheder til at samle gammelt teknik for medarbejdere og kunder. Alt sammen til fordel for Børneulykkefondens forebyggende arbejde.
Website: IT Remarketing / Nordics-Tech / England
Continental
Continental Danmark er samarbejdspartner på Trafiklegepladsen og Centimeter Maraton, et løb for alle børn i alderen 2-10 år og deres forældre eller bedsteforældre, som har til formål at give hele familien en god og aktiv oplevelse, samtidig med at du støtter en god sag.
Website: www.continental-daek.dk
Forlaget Høst & Søn
Forlaget Høst & Søn er blandt Danmarks førende inden for kvalitetslitteratur til børn og unge. Med illustrerede fortællinger, fantasy og letlæsningsbøger, noveller og ny nordisk ungdomsrealisme skaber Høst & Søn bøger, der både underholder og udfordrer. Forlaget samarbejder med Børneulykkesfonden om læringsmaterialet Sikker i trafikken med Villads fra Valby.
Website: www.rosinante-co.dk
Bamsehospitalet
Bamsehospitalet består af frivillige medicinstuderende, der ønsker at give børn muligheden for at møde hospitalsverden på deres præmisser. Børnene får fornemmelsen af, hvordan det kan foregå, når man for eksempel har brækket en arm, men uden at børnene skal føle det på egen krop.
Website: www.bamsehospitalet.dk
Derma
Derma samarbejder med Børneulykkesfonden om kampagnen SolSikker. Kampagnens formål er at gøre flere børn og voksne bevidste om vigtigheden af at beskytte sig mod solens stærke stråler med solcreme og følge de officielle solråd.
Website: www.derma.dk
Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab har sammen med Børneulykkesfonden igangsat projektet Glød og Flamme, som skal sætte fokus på læring om brandsikkerhed på en kreativ og sjov måde. Derudover har Børneulykkesfonden i samarbejde med Hovedstadens Beredskab projektet Førstehjælp i Børnehøjde, der har til formål at lære børnehavebørn og indskolingsbørn om førstehjælp, og dermed være med til at nedbringe antallet af alvorlige ulykker blandt børn i Danmark.
Salvequick
Salvequick er samarbejdspartner på Børnenes Førstehjælpsskole, hvor børn lærer om førstehjælp på en sjov og aktiv møde. Førstehjælpsskolen er en stor oppustelig ambulance, der skal skabe genkendelighed og sætte stemningen for at lære om førstehjælp på en anderledes og inspirerende måde inde i selve ambulancen.
Når børnene har været igennem nogle spørgsmål og/eller opgaver, udløser det et fint diplom samt en pakke plaster, som de kan tage med sig hjem.
Ambulancen og Førstehjælpsskolen er målrettet børn i alderen 3-10 år og kan opleves ved Børneulykkesfonden og Salvequicks mange arrangementer og større eksterne events. Læs mere om Børnenes Førstehjælpsskole her.
Website: www.salvequick.dk
Gentofte Kommune
Børneulykkesfonden har deltaget i Gentofte Kommunes Kulturdage og i den forbindelse afholdt konceptet Sej, Sund og Sikker. Herudover har Gentofte kommune, i samarbejde med Børneulykkesfonden, afholdt Centimeter Maraton og Refleksløb i forbindelse med Årets Refleksdag.
Website: www.gentofte.dk
Førstehjælp for Folkeskoler
Førstehjælp for Folkeskoler og Børneulykkesfonden er gået sammen om et projekt, der er rettet mod de ældste elever i folkeskolen.
Website: www.førstehjælpforfolkeskoler.dk
Apovit
APOVIT® er en bred serie af vitaminprodukter, der består af enkeltvitaminer, multivitaminer samt omega-3 produkter. APOVIT®købes på apoteket, hvor du også kan få råd og vejledning i at finde det præparat, der passer til dig og dine behov. Det er medicinalfirmaet Takeda Pharma A/S, der står bag APOVIT®.
APOVIT® er sponsor på følgende kampagner:
#Charity7Summits
#Charity7Summits er et velgørenhedsinitiativ og en frivillig forening, som kombinerer leg, bevægelse, motion, træning og eventyrlyst med at gøre en forskel for børn.
Flere gange årligt bestiges nogle af klodens høje tinder, samt afholdes der en masse aktiviteter i Danmark i form af motion, leg, løb, bevægelse og socialt samvær. Alt dette for at indsamle midler til Børneulykkesfondens initiativ Legeheltene.
Website: www.charity7summits.dk
Nordea-fonden
Nordea-fonden støtter projekter, der fremmer gode liv inden for fire områder: Sundhed, motion, natur og kultur. Projekterne kan være i alle størrelser, men har alle til fælles, at de er til gavn og glæde for mennesker over hele landet.
Nordea-fonden støtter vores projekt, Tumlekaravanen, der har til formål at styrke 0-3-årige børns motorik. Dagtilbud i hele landet kan få inspiration til en hverdag med mere fysisk aktivitet ved at bestille Tumlekaravanens gratis, online læringsmaterialer, der sætter bevægelsesglæden i centrum, og gør det nemmere at sætte rammerne for en hverdag med tumleri og sansemotorisk udvikling. Fra januar 2021 besøger Tumlekaravanens tumleinstruktører desuden en række dagtilbud i udvalgte kommuner og afvikler en bevægelsesdag i det enkelte dagtilbud. Læs mere om projektet på www.tumlekaravanen.dk
Shell Danmark
Alt for mange børn kommer til skade i trafikken – på cykel, som fodgængere eller som passagerer i biler. For at støtte op omkring børns sikkerhed i trafikken har Shell tankstationerne i Danmark valgt at indgå et samarbejde med Børneulykkesfonden.
Udover den økonomiske støtte til Børneulykkesfondens arbejde med at nedbringe antallet at ulykker i trafikken, er planen, at Shell tankstationerne også vil sætte fokus på trafiksikkerhed og børn over for de mange bilister, der dagligt besøger stationerne.
Shell er samarbejdspartner på Børneulykkesfondens børneløb Centimeter Maraton.
Website: www.shell.dk