Danmarks Store Tumlemission til fordel for indlagte børn

Tramp som en elefant. Galopér som en hest. Svøm som en fisk. Der er fokus på leg og bevægelse, når Legeheltene og bObles holder Danmarks Store Tumlemission for alle tumlinger og deres familier. Skal I være med?

Danmarks Store Tumlemission er en sjov og anderledes mission for hele familien. Sammen begiver I jer afsted på tumlemission, hvor I skal finde alle de vilde, sjove og imponerende bObles-dyr, der gemmer sig i hele landet. Spotter I en bObles-fisk, må I svømme afsted for at fange den. Ser I en bObles-elefant, tramper I 10 skridt afsted som en elefant. Måske der er andre ”elefanter” i nærheden, der kan høre jer trampe afsted?

Alle tumlemissionens poster er angivet på et digitalt kort, som I får adgang til ved tilmelding. Følg kortet og se, om I kan finde alle bObles-tumledyrene på jeres rute.

Sådan deltager du og din familie

Det koster 40 kr. pr. husstand at deltage, som går direkte til Legeheltene. Ved tilmelding får I mulighed for at downloade og printe en pdf-fil med et afkrydsningsskema påført de øvelser, der skal udføres ved de forskellige poster samt en dertil tilhørende flyer. Der vil også være et flot diplom til print, som bevis på, at I har gennemført Danmarks Store Tumlemission. I ugen op til Tumlemissionen vil I selvfølgelig også få tilsendt adgang til et digitalt kort over alle tumleposter, så I er klar til at tage på jagt.

HVOR

Opdateres løbende

HVORNÅR

Kommer snart!

I tilmelder jer her

Vær med i konkurrencen

Der trækkes lod blandt alle deltagere om et gavekort på 5.000 kr. til bObles samt en børnecykel fra Winther. Og måske det også skal foreviges, at I er på tumlemission og har gennemført de forskellige poster? Del gerne et billede af din deltagelse i Danmarks Store Tumlemission med os på Instagram eller Facebook med #tumlemissionen, så deltager du automatisk i konkurrencen om flotte LEGO-præmier og gavekort til Wallframes.

Tumlemission til fordel for indlagte børn

Når du og dit barn deltager i Danmarks Store Tumlemission, støtter I samtidig Børneulykkesfondens Legehelte, der arbejder for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for de ca. 65.000 børn mellem 1-14 år, som hvert år indlægges i Danmark. Læs mere på www.legeheltene.dk

Det er en svær tid at være indlagt, hvor børnene er nødsaget til at blive inden for hospitalsstuens fire vægge døgnet rundt for at undgå risiko for smitte med coronavirus.

Kontakt

Generelle henvendelser:                                      

Henriette Madsen

Mail: hm@borneulykkesfonden.dk

Telefon: 3037 7722

Presse:

Marie Bødtker

Mail: marie@borneulykkesfonden.dk

Telefon: 3037 8510