Online materiale til bevægelsesjulekalderen Jul i Cirkus Tumle

I bevægelsesjulekalenderen, Jul i Cirkus Tumle, er der fokus på bevægelse og børnenes motorik. Hvert kapitel lægger op til aktiviteter med forskellige motoriske bevægelser med udgangspunkt i historiens indhold. Kapitlet fortæller en lille bid af julehistorien, og til sidst lægges der op til en motorisk aktivitet, som passer til historien indhold. Aktiviteterne kan både have et finmotorisk og et grovmotorisk sigte. Børnenes aktiviteter er en integreret del af historien og ”nødvendige” for, at historien kan fortsætte og få sin “lykkelige slutning”. På den måde bliver børnene aktive medspillere i julekalenderen og historien om cirkusvennerne i Cirkus Tumle og det store julecirkus.

Julekalenderen består af 15 afsnit, så der er et kapitel til dagene mandag til fredag i de tre uger op til juleferien. På den måde er der ikke nogen afsnit, der skal læses ekstra efter weekenden, det er nemlig en helt særlig julekalender udarbejdet til børnene i dagtilbuddet. Kalenderen er udviklet af pædagogisk konsulent, Anne-Dorthe Elling Nilsson, som en del af bevægelseskonceptet Tumlekaravanen.

Om Tumlekaravanen
Tumlekaravanen er udviklet af Børneulykkesfonden og har til formål at bringe leg og bevægelse ind i de 0-3-åriges hverdag og skabe tidlig grobund for gode bevægelsesvaner. Børn har nemlig godt af et liv med leg og bevægelse. Projektet er støttet af Nordea-fonden, der støtter gode liv, og har særligt fokus på aktiviteter, der får flere børn til at blomstre.

God fornøjelse!

INDLEDNING

KAPITEL 1-5
ILLUSTRATIONER 1-5

KAPITEL 6-10
ILLUSTRATIONER 6-10

KAPITEL 11-15
ILLUSTRATIONER 11-15

CIRKUSTELT - STREGTEGNING