Tumlekaravanen: Tal og farver

DKK0,00

Kast og match, saml farverne, terningsjov og farverig stopdans. Det er blot nogle af de lege, der er at finde i dette online legehæfte fra Tumlekaravanen med tal og farver som tema. Legehæftet er udviklet til Dagplejens Dag onsdag d. 12. maj, men legene og aktiviteterne deri kan bruges hele årets rundt.

Hæftet er gratis og kan bestilles af alle landets dagtilbud.

 




Antal:

Beskrivelse

Om Tumlekaravanen
Tumlekaravanen er et pædagogisk bevægelseskoncept, der har til formål at bringe leg og bevægelse ind i de 0-3-åriges hverdag og skabe tidlig grobund for gode bevægelsesvaner. Børn har nemlig godt af et liv med leg og bevægelse. Det styrker motorikken, giver selvtillid og har en gavnlig indflydelse på koncentration, læring og sociale kompetencer. Alligevel har knap en tredjedel af børn i Danmark motoriske udfordringer ved skolestart. En mangelfuld motorisk udvikling kan blive en barriere for barnet for at deltage i lege, aktiviteter og fællesskaber. Derfor er det vigtigt at sætte ind tidligt og arbejde med børns motoriske færdigheder. Og det er netop, hvad Tumlekaravanen skal bidrage til. Tumlekaravanen er udarbejdet af Børneulykkesfonden med støtte fra Nordea-fonden, der støtter gode liv, og har særligt fokus på aktiviteter, der får flere børn til at blomstre. Læs mere om Tumlekaravanen på www.tumlekaravanen.dk

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Tumlekaravanen: Tal og farver”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *