Cookie Icon Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Nominér din Bedste til Årets Superbedste 2019

Udgivet:


For fjerde år i træk sættes jagten ind på en bedsteforælder, der fortjener titlen som Årets Superbedste. Den eftertragtede pris går til en bedsteforælder, der har et helt særligt forhold til sine børnebørn. Kåringen finder sted d. 18. maj på plænen i Tivoli.

Ro, overskud, energi, gode lege og masser af kærlighed. Det er nogle af de kvaliteter, som børnebørn og forældre har nævnt, når de har nomineret deres bedste til den eftertragtede pris som Årets Superbedste. Prisen uddeles af Børneulykkesfonden for at hylde alle de bedsteforældre, som gør en særlig indsats i børnebørnenes liv.

Med i dommerpanelet er bl.a. Anne-Mette Rasmussen, som selv er bedsteforælder.

”Jeg er selv bedstemor til i alt seks børnebørn. Det betyder rigtig meget at have nære relationer til sine børnebørn. Både for børnene og for den voksne. Jeg sørger for så meget som muligt at være sammen med mine børnebørn i hverdagen. Jeg har tre som bor i USA, men selvom vi ikke lige kan have daglig kontakt, så er jeg der til gengæld intensivt, når jeg besøger dem. Nære relationer, empati og nærvær kommer ikke af sig selv - man må gøre en indsats. Når vi skal kåre Årets Superbedste, vil vi bl.a. dømme ud fra disse kriterier. Jeg glæder mig til at høre om alle superbedsterne”, udtaler Anne-Mette Rasmussen.

Prisen gives til en bedsteforælder, som har et særligt forhold til sine børnebørn, og som er med til at inspirere til en aktiv hverdag.

Årets Superbedste 2018
Sidste år vandt Dora, Agnes og Edvids mormor, Birthe Lodbjerg, den flotte pris. Superbedsten er der altid for sine 3 børnebørn på trods af både fysiske og psykiske skavanter. Da børnenes forældre blev skilt, var Birthe der 100% for børnene, og hun har endda indrettet et værelse til dem i hendes lille lejlighed.

Vi er alle tre ønske-børnebørn, og vi føler os ALTID specielle. På trods af, at hun kun bor i en 3-værelses lejlighed, har hun indrettet det største værelse til os. Mormors dør altid åben”, skrev børnebørnene i forbindelse med indstillingen.

Kåringen foregår i Tivoli

Dommerpanelet udvælger tre finalister, som bliver inviteret med til kåringen af Årets Superbedste på Plænen i Tivoli d. 18. maj. Vinderen modtager et flot trofæ, cykler fra HF Christiansen til både bedsteforælder og barnebarn og 4 entrébilletter og turpas til Tivoli, mens 2. pladsen vinder billetter til Flying Superkids og 2 entrébilletter og turpas til Tivoli, og 3. pladsen vinder cykelhjelme og 2 entrébilletter og turpas til Tivoli.  

Alle er velkomne til at komme og overvære overrækkelsen af den fornemme pris. På dagen vil der også være mulighed for at prøve kræfter med masser af gratis aktiviteter, fra da Bedste var barn – fx hulahopring, stylter, sjippetov, petanque, hinkesten, djævlespil og meget andet.

Program:

11:00-14:00: Bedstedags-aktiviteter på Plænen i Tivoli

14:00-14:15: Kåring af Årets Superbedste 2019 på scenen

 

Alle børn kan nominere sin Bedste. Det eneste, du skal gøre, er at skrive en mail eller optage en video, hvor du fortæller, hvorfor det netop er din Bedste, der skal vinde prisen som Årets Superbedste. Send din mail eller video til buf@borneulykkesfonden.dk.

Husk at nominere din Superbedste senest d. 1. maj.

Læs mere på www.superbedste.dk

Signe Lykke Schouw
PR- og kommunikationsansvarlig hos Børneulykkesfonden
Telefon: 30 37 81 34
Email: sls@borneulykkesfonden.dk

Pressekontakt

Pressehenvendelser rettes til Signe Lykke Schouw

E-mail: sls@borneulykkesfonden.dk
Telefon: 30 37 81 34

Om Børneulykkesfonden

Ulykker er den hyppigste dødsårsag blandt børn i alderen 1-18 år, og hver fjerde dødsfald i denne aldersgruppe skyldes en ulykke. Samtidig kommer 150.000 børn under 15 år hvert år på skadestuen som følge af en ulykke. Det svarer til et barn hver 3.-4. minut - hele døgnet.

Det gør Børneulykkesfonden noget ved. Vi arbejder for at forebygge børneulykker og skabe sikre rammer for danske børn uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse. 

European Child Safety Alliance

På europæisk plan repræsenterer Børneulykkesfonden Danmark i det europæiske råd for børnesikkerhed, European Child Safety Alliance, hvor 30 lande arbejder tæt sammen for at sikre børn den mulige sikkerhed på tværs af landegrænser.

Læs mere her

Støt os Følg os