Om kampagnen

Ifølge en undersøgelse foretaget at Børneulykkesfonden fremgår det, at hele 80 procent af danskerne har én eller flere mobiltelefoner liggende, som de ikke bruger. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit har to til tre mobiltelefoner liggende, som ikke bliver brugt, og knap 8 ud af 10 af de adspurgte vil gerne donere sin gamle mobil til et godt formål. Børneulykkesfonden har i samarbejde med Nordics-Tech startet en mobilindsamling, der skal hjælpe vores børn til en mere sikker hverdag og samtidig bidrage til et mere bæredygtigt samfund. Læs mere om Nordics-Tech og mobilindsamlingens øvrige støttepartnere her.

 

Børns sikkerhed i fokus

Hvert år kommer over 150.000 børn under 15 år ud for en ulykke og må en tur på skadestuen. Ulykker er den hyppigste dødsårsag blandt børn under 15 år og børneulykker er et af de største sundhedsproblemer i Danmark. Børneulykkesfonden modtager gennemsnitlig 40 kr. for hver indsamlet mobiltelefon, som går til at forebygge børneulykker i Danmark.

 

Mobilindsamlingen gavner vores miljø

Indsamlingen af brugte mobiltelefoner gavner miljøet ved at reducere mængden af elektronisk skrot på lossepladserne samt mindske behovet for at producere nye elektroniske dele.

 

Nyt liv til en gammel mobiltelefon

Når mobiltelefonerne er udtjente på det danske marked, så bliver de repareret og genbrugt. De meget få dele, der ikke kan genanvendes, bliver sorteret fra og genbrugt i henhold til WEEE direktivet. Datasikkerhed er en integreret del af Nordics-Techs genbrugsproces for mobiltelefoner, og det betyder, at alt data på de indsamlede mobiltelefoner bliver slettet, inden de bliver genbrugt.

 

Hvor bliver mobilerne genbrugt?

Alle de mobiler, som Nordics-Tech opkøber, bliver genbrugt enten som mobiler eller som skrotdele, hvis enheden ikke kan tømmes for data, eller måske er i for dårlig stand.

Vidste du at...

Børneulykkesfonden modtager i gennemsnit 40 kroner per doneret mobiltelefon, som går 100 procent til fondens tre store indsatsområder.