You are currently viewing Vissing Fonden donerer 317.737 kr.

Vissing Fonden donerer 317.737 kr.

Tusind tak til Vissing Fonden, som har vlagt at støtte Legeheltene på Aalborg Universitetshospital med 317.000 kr. Støtten betyder, at der kan være en ekstra Legehelt på hospitalet i et år.

”Støtten fra Vissing Fonden er med til at sikre, at der kan være tre Legehelte til børnene, der er indlagt på Aalborg Universitetshospital. Det gør en stor og positiv forskel for børnene og deres forældre,” fortæller Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden.

Det ligger naturligt for Vissing Fonden at støtte børn og unge, der fortjener bedre muligheder. Fonden ejer Vikan A/S i Skive, som i dag er en førende spiller på verdensmarkedet inden for specialbørster og andre rengøringsrekvisitter. Jenny og Mogens Vissing, var blandt stifterne af virksomheden Bay & Vissing, der engang ejede Vikan. Da parret ikke kunne få børn, lavede de Fonden, som kunne videreføre virksomheden og støtte gode formål.

”Parret holdt meget af børn, så det er helt i deres ånd, at vi retter fokus mod børnene som vi gør med støtten til Legeheltene,” siger Hans-Henrik Eriksen, formand for bestyrelsen i Vissing Fonden.

Læs mere på Vissing Fondens hjemmeside.