Fysisk aktivitet som behandlingsmetode

I løbet af de seneste 10-20 år er der indsamlet betydelig viden om fysisk aktivitet som behandlingsmetode – også ved sygdomme, der ikke er bevægeapparatssygdomme1. Det betyder, at fysisk aktivitet ved visse sygdomme kan være en ligeså effektiv – og i nogle tilfælde mere effektiv – behandlingsform som medicinering.

Øget livskvalitet

For det første kan fysisk aktivitet øge styrken og konditionen hos en patient, der er svækket af sin sygdom. Det gælder eksempelvis for patienter, der er ramt af kræft. En forøget styrke og kondition vil ofte medføre, at patienten oplever at få en større livskvalitet, hvorved sygdomsforløbet kan føles lettere overkommeligt for patienten.

En positiv klinisk effekt

For det andet kan fysisk aktivitet have en direkte klinisk effekt ved at påvirke sygdomsudviklingen i en positiv retning. Det gælder eksempelvis for patienter med lungesygdomme, såsom astma, der er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn og unge i den vestlige verden2. Patienter med astma oplever betændelse eller inflammation i slimhinden, som fører til sammentrækninger af musklerne omkring luftvejene, så passagen bliver snæver, og patienten får besvær med at trække vejret. Sundhedsstyrelsens har fundet evidens for, at regelmæssig fysisk træning giver astmapatienter bedre kondition, færre astmatilfælde, mindre angst i forbindelse med fysisk anstrengelse og en mindsket følelse af åndenød. Derudover tyder det på, at fysisk aktivitet har en anti-inflammatorisk effekt i astmapatienternes lunger3.

Forstoppelse og ingen appetit

Mange sengeliggende patienter oplever også problemer med forstoppelse som konsekvens af mangel på fysisk aktivitet. Blot en smule bevægelse kan sætte gang i fordøjelsen og desuden hjælpe patienter med at genvinde appetitten.

Ensomhed

Begrænset bevægelighed og mobilitet er desuden ofte ensbetydende med social isolation og ensomhed. At indgå i sociale fællesskaber gennem fysiske aktiviteter kan i høj grad afhjælpe denne følelse af ensomhed og være med til at skabe nye relationer mellem patienter på tværs af forskellige hospitalsafsnit4.

I Sundhedsstyrelsens håndbog kan du læse mere om evidensen for fysisk aktivitet som behandlingsmetode.

  1. Sundhedsstyrelsen (2011) s. 277
  2. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/tilstande-og-sygdomme/lunger-og-luftveje/astma-hos-boern/
  3. Sundhedsstyrelsen (2011) s. 293
  4. Sundhedsstyrelsen (2011) s. 302 og s. 391