Julehelteløbet

– Hjælp indlagte børn med årets hyggeligste løbskoncept

Julen er en tid, hvor vi gør ekstra meget for andre. Og i år kan du, din familie og dine venner blive en vaskeægte julehelt! På med kappen, masken og nissehuen – sammen løber vi og samler ind til indlagte børn i Danmark.

Med det helt nye velgørenhedsløb, Julehelteløbet fra Børneulykkesfonden, kan I give den gas på superheltemanér. Med røde og grønne juleheltekapper og masser af sjove juleudfordringer på ruten bliver julestemningen helt i top. Distancen kan variere fra løb til løb afhængig af målgruppen, men fælles er, at vi løber for en god sag: Legeheltene, som skaber mere aktiv leg og bevægelse for indlagte børn i Danmark.

Julehelteløbet for skoler og institutioner

Saml hele skolen, klassen eller børnegruppen om et løb for en god sag. I får gratis tilsendt en løbepakke med heltekapper, -masker mv. og afholder selv løbet på skolen/institutionen – og står til gengæld for at indsamle midler til Legeheltene. Løbet skal afholdes i uge 49 – den første uge i julemåneden. Læs mere

Arranger dit eget julehelteløb

Er du en lokal ildsjæl, og vil du gerne bruge juletiden på at gøre en forskel for andre? Arranger som virksomhed, grundejerforening, sportsklub eller privatperson jeres eget julehelteløb, og vær med til at støtte Legeheltene. Læs mere

Events

Vil du deltage i et Julehelteløb? Tjek, om der er et løb arrangeret nær dig. Læs mere

Luk menu