Cookie Icon Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

KOM TILBAGE TIL LIVET - FOREDRAG MED MICHELLE HVIID OG MORTEN WIEGHORST TIL FORDEL FOR BØRNEULYKKESFONDEN 

Hvordan gennemlever man en potentiel livs- og karrieretruende sygdom? Hvordan kommer man tilbage til livet?

Børneulykkesfonden og Brøndby Stadion præsenterer Morten Wieghorst og Michelle Hviid, der hver især vil fortælle om deres oplevelser med at komme på den anden side af en livstruende sygdom.

I 2000 hvor den daværende fodboldslandholdspiller Morten Wieghorst er på toppen af sin karriere, får han konstateret Guillain Barré, en autoimmun nervesygdom.
Lægerne giver Morten lovning på et normalt liv efter sygdommen, men de kan ikke love ham, at han vil komme til at spille fodbold igen.

Michelle Hviid er iværksætter og foredragsholder. I 2014 får hun dommen: en tumor i hovedet. Tumoren skal opereres ud, og selvom lægerne ikke mener det er kræft, vil hun sandsynligvis blive døv på højre øre, og muligvis også lam - midlertidigt eller permanent.

Michelle og Morten vil på denne spændende aften have en dialog om, hvordan de hver især kom ud på den anden side, og hvordan de fandt en indre styrke til at kæmpe for sig selv og dem de har kær.

Praktisk info:
Foredraget foregår den 28. marts 2019 kl. 19 på Brøndby Stadion i Michael Laudrup Loungen. Du finder Michael Laudrup Loungen på bagsiden af stadion i østbygningen. Kør mod P1, hvor du også kan parkere gratis. Dørene åbner kl. 18.30.

Billetten til foredraget koster 195 kr, og alle pengene fra dette arrangement går ubeskåret til Børneulykkesfonden.

Der vil under foredraget være mulighed for at købe kaffe, te og øvrige drikkevarer. Derudover vil man få et stykke kage.

Klik her for at bestille billet 

Støt os Følg os