Cookie Icon Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kom til en forrygende aften i julehyggens og velgørenhedens tegn.
Velgørenhedsmiddag med lækker streetfood, hyggelige juleomgivelser og fantastisk selskab til fordel for Legeheltene.

Onsdag d. 20. november klokken 17:00-22

Kom med, når Storms Pakhus' atmosfæriske lokaler denne dag fyldes med lækker mad, julebingo, tombola og juleauktion for den gode sag. Juletræet skal tændes, og du kan være med! Julemanden kommer og tænder lyset, og Odense Tamburkorps vil sørge for at spille hyggelige julesange.
Hos Storms Pakhus finder du nogle af Fyens største ildsjæle. I madboderne prioriteres fynske råvarer, fordi de kan lide at holde det lokalt. Tag på gastro-safari rundt i pakhuset og nyd streetfood-inspireret mad og drikke fra alle verdenshjørner. Passionerede køkkener står klar til at give jer madoplevelser fra flere af verdens hjørner.

Prisen er 150 kr. + billetgebyr.

Inkluderet i prisen: velkomstdrink, 100 foodcoins til et Eventyrkort samt en lækker goodiebag.
På dagen vil der være julebingo, hvor du kan vinde fede præmier. Det er muligt at købe julebingoplader på aftenen.
Derudover vil der være live julevelgørenhedsauktion med skønne produkter. Auktionen vil styres af to helt fantastiske OB-spillere; Jens Jakob Tomasen og Julius Eskesen.

PROGRAM

17:00: Juletræstænding med julemanden og Odense Tamburkorps
17:30: Dørene åbner + ankomst med velkomstdrinks og snacks
17:45: Velkomsttale v. Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden
18:00: Middag
18:45: Julebingo
20:00: Oplæg med Legehelt
20:30: Juleauktion
22:00: Tak for i aften

LEGEHELTENE

Middag til fordel for indlagte børn

Alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse – også børn der er ramt af sygdom. Men en indlæggelse er ofte forbundet med både inaktivitet og ensomhed. Det kan have store konsekvenser for indlagte børns fysiske, kognitive og sociale udvikling.

Derfor har Børneulykkesfonden startet Legeheltene, som arbejder for at skabe aktiv leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn, der hvert år indlægges på et hospital i Danmark.
Legeheltene skaber et frirum med plads til store armbevægelser, tumleri og fællesskab – og med plads til at være barn igen.
Overskuddet fra aftenen går til Legeheltene.
 

VI HJÆLPER BØRN SOM CHELSEA

Det er så nemt bare at lukke sig inde, når man er på
sygehuset, fordi man er helt tappet for energi. Chelsea
havde en periode, hvor hun ikke kunne gå grundet sin
sygdom, og det krævede en operation. Men lige efter
operationen slog hun øjnene op og sagde ”mor, jeg skal
ud at lege med Legeheltene nu.” Og så drønede hun ud
af sengen, for der var nogen, der stod klar til at lege med
hende. Jeg var så rørt over at se hende gå – endnu mere
end dengang, hun tog sine første skridt.

Cille Poulsen, mor til Chelsea.

Kuvertprisen er 150 kr. + billetgebyr pr. person.

Læs mere og tilmeld dig 
*Der er et begrænset antal billetter

 

 

 

Støt os Følg os