Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Helteløb i Brønderslev

august 6 - 16:00 - 18:00

Kr.100

Giv den gas som vaskeægte superhelt når Brønderslev holder Go´Aften Brønderslev fredag d. 6. august 2021. Der bliver ekstra gang i byen denne dag, for byens 100 års købstadsjubilæum bliver fejret for fulde gardiner.

Helteløbet er et familieløb, hvor alle kan være med, hvad end man løber, hinker, går eller hopper på tungen.
Det handler ikke om at nå først i mål, men om at have det sjovt sammen og samtidig gøre en forskel for indlagte børn i Danmark. Ved at deltage i Helteløbet støtter du nemlig Legeheltene, som sætter gang i sjov, leg og bevægelse på de danske børneafdelinger.

Alle deltagere, store som små, vil forud for løbet blive forvandlet til superhelte med heltekappe, heltemaske og løbsnummer og, hvad end I vælger at løbe turen, hoppe turen eller måske liste turen – så er der også fine diplomer til alle seje helteløbere, når målstregen krydses.

Heltekapper og masker kommer i fem forskellige farver og må selvfølgelig tages med hjem efter løbet, så legen kan forsætte. Vælg din farve på din heltekappe, når du tilmelder dig Helteløbet.

Løbet afholdes som en del af Go´Aften Brønderslev i samarbejde med Brønderslev Handel og Run4Fun. Butikkerne holder åbent til kl. 22.00 og der vil være masser af andre aktiviteter.

Der kan vælges imellem en rute på 1 eller 3 km og løbet skydes i gang i Bredgade. Start- og målområde vil være placeret omkring Klinik Be Nice (Nr. 24). Her finder du også Legehelteområdet med hoppepude, børneaktiviteter med Ungdommens Røde Kors der blandt andet laver helte-ansigtsmaling samt salg af merchandise til fordel for Legeheltene.

Programmet for løbet er som følger:

16.00: Legehelteområdet i Bredgade åbner. Afhentning af løbsnumre, kapper og masker.

16.50: Den store legehelteopvarmning starter

17.00: Helteløbet 2021 skydes i gang.

17.30: Lodtrækning om flotte gevinster på løbsnumre

Vi glæder os til at helte-løbe med jer!

Klik her og meld hele familien til i dag.

 

 

Detaljer

Dato:
august 6
Tidspunkt:
16:00 - 18:00
Pris:
Kr.100

Arrangør

Brønderslev Handel

Sted

Brønderslev
Bredgade 24
Brønderslev, 9700
+ Google Maps