
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Helteløb i Arena Aabenraa
juli 1, 2021 - 18:00 - 20:00
Kr.100Giv den gas som vaskeægte superhelt når Arena Aabenraa holder Helteløb i 2021.
Helteløbet er et familieløb, hvor alle kan være med, hvad end man løber, hinker, går eller ruller turen.
Det handler ikke om at nå først i mål, men om at have det sjovt sammen og samtidig gøre en forskel for indlagte børn i Danmark.
Ved at deltage i Helteløbet støtter du nemlig Legeheltene, som sætter gang i sjov, leg og bevægelse på de danske børneafdelinger.
Alle deltagere, store som små, vil forud for løbet blive forvandlet til superhelte med heltekappe, heltemaske og løbsnummer og, hvad end I vælger at løbe turen, hoppe turen eller måske liste turen – så er der også fine diplomer til alle seje helteløbere, når målstregen krydses. Heltekapper og masker kommer i fem forskellige farver og må selvfølgelig tages med hjem efter løbet, så legen kan forsætte. Vælg din farve på din heltekappe, når du tilmelder dig Helteløbet.
Løbet afholdes i et samarbejde mellem Arena Aabenraa, Legeheltene og Børneulykkesfonden.
Der kan vælges imellem en rute på 1 eller 3 km og løbet skydes igang ved Arena Aabenraa
Programmet for aftenen er som følger:
18.00 Afhentning af løbsnumre, kapper og masker
18.50 Opvarmning til Legehelteløbet
19.00 Legehelteløbet skydes i gang
Ca. 19.30 Når alle er i mål trækkes der lod om præmier på løbsnumrene
Vi glæder os til at helte-løbe med jer!
Klik her og meld hele familien til i dag.