Fodboldklubber

Helteakademiet samarbejder med en række professionelle forboldklubber i Danmark. De stiller gratis deres faciliteter til rådighed for Helteakademiet, så også kronisk syge og langtidsindlagte børn kan opleve glæden ved at spille fodbold. Samtidig samarbejder Helteakademiet og fodboldklubberne om besøg på de danske børneafdelinger, hvor børnene kan løbe helteløb med spillerne og hilse på deres idoler. Tak for hjælpen!

Se alle de klubber, Helteakademiet samarbejder med her.

Odense Boldklub

Odense Boldklub er stiftet i 1887 og er en af Danmarks ældste fodboldklubber. Som fodboldklub lever vi af og med samfundet omkring os, og derfor finder vi det helt naturligt at give noget den anden vej. Hvis vi vil have fynboerne til at omfavne OB, skal vi også vise, at den positive energi går begge veje.

Lyngby Boldklub

Lyngby BK blev stiftet i 1921 og har Lyngby Stadion som hjemmebane. For Lyngby BK er det vigtigt at give noget igen til et lokalsamfund, hvis støtte og opbakning vi altid kan regne med. Det gør vi blandt andet ved at tage et socialt ansvar og støtte op om nogle af de fantastiske sociale initiativer, der er i vores samfund.

Brøndby IF

Den københavnske forstadsklub Brøndby IF blev stiftet i 1964. Brøndby IF har stort fokus på ansvarlighed over for samfundet. Vi har nøje udvalgt en række samarbejdspartnere, som matcher vores værdier, og som vi føler, at vi kan gøre en forskel for. Hovedfokus for vores sociale engagement ligger på områderne børn og unge, idræt, sundhed og uddannelse.

AGF

Aarhus Gymnastikforening blev stiftet i 1880, hvor fodbolden kom til som idrætsgren i 1902. For AGF er det en grundlæggende værdi at være socialt ansvarlig gennem et stort engagement i samfundet omkring os – især i Aarhus, hvor vi aktivt ønsker at bidrage til en positiv udvikling.

FC Midtjylland

FC Midtjylland blev stiftet i 1999 og har hjemmebane i Herning. Sport handler om fællesskab og indebærer også at tage ansvar for vores fælles samfund. Social ansvarlighed har stor betydning for FC Midtjylland, og det handler blandt andet om at give noget tilbage til en region, som altid bakker massivt op om vores klub.

Luk menu