Information
Praktisk information til foreninger, organisationer og skoler:
Alle foreninger, organisationer og skoler har mulighed for at sælge Børneulykkesfondens designerkort i hele Danmark – året rundt.
Ikke nok med at I støtter Børneulykkesfondens forebyggende arbejde og initiativet Legeheltene, har I også mulighed for at tjene lidt ekstra penge til lige netop jeres forening, organisation eller skole.
Der er ingen risiko forbundet med salget af designerkort, I betaler nemlig kun for de kort, som I reelt får solgt. Resten kan returneres til Børneulykkesfonden.
Designerkortene sælges for 20 kr. pr. pakke, som indeholder tre dobbeltsidet kort i A6-format med tilhørende kuverter.
Jeres andel af salget er 7 kr. for hver pakke I sælger – det samme beløb, som går til Børneulykkesfonden. De resterende 6 kr. går til fremstilling og forsendelse.
Sikkert salg af Kay Bojesen kort 2021
Grundet Covid-19 opfordrer vi alle kortsælgere til at følge disse retningslinjer, så vi sikrer at alle får en god oplevelse.
- Når I skal sælge jeres kort, så sørg for at have håndsprit og handsker med jer og evt. også mundbind. Sørg altid for, som minimum, at holde en meters afstand til køber.
- Sørg for at opbevare kortene i en pose/taske, som kun I rører ved. Tag handsker på, når I skal finde kort frem til kunden eller sprit godt af. Kunden må ikke selv tage kortene.
- Når I vælger at sælge Kay Bojesen kort til fordel for Børneulykkesfonden, opretter vi automatisk et mobilepay-nummer til jer således, at I ikke behøver tage imod kontantbetaling.
Der kan selvfølgelig gøres undtagelser, hvis kunden ikke har mobilepay. Husk da at spritte godt af efterfølgende.
Praktisk information til privatpersoner:
Du kan som privatperson få fingrene i Børneulykkesfondens flotte designerkort med designs af Kay Bojesen. Hver pakke koster 20 kr., hvor overskuddet går til Børneulykkesfondens forebyggende arbejde og initiativet Legeheltene.
Du har mulighed for at vælge mellem de to forskellige designs af kort, som kommer i pakker á tre med tilhørende kuverter.
Som privatperson skal man som minimum købe tre pakker designerkort á 20 kr. ekskl. porto. Portoen forbliver 28 kr., uanset om du køber tre eller ni pakker. Køber du 10 pakker kort eller derover, er portoen gratis.
Vi håber på, at du vil være med til at støtte det gode formål.