Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Centimeter Maraton i Skive den 11. september

september 11 9:30-11:30

Kr.100 – Kr.120

Rasmus Klump er klar parat til start i Skive!

Lørdag d. 11. september går det løs til Centimeter Maraton i Skive. Centimeter Maraton afholdes i forbindelse med Skive Løbet.

Program:

09:30 Afhentning af løbsposer, løbsnumre og vest/T-shirt

10:25 Opvarmning med Rasmus Klump

10:30 Løbet skydes i gang

Når børnene har gennemført deres Centimeter Maraton er der selvfølgelig guldmedaljer med Rasmus Klump og diplomer til alle børnene. Der er også vand og snacks til de seje maratonløbere. På pladsen vil Rasmus Klump stå klar til, at børnene kan få et billede sammen med ham. Det vil også være muligt at være med i tegnekonkurrencen, klæde sig ud som Rasmus Klump i udklædningsværkstedet og meget mere.

Det er helt op til dig, om du vælger at løbe sammen med dit barn (som pildskadde) som en familieaktivitet, eller om du lader barnet om løbeturen (som Gøje) og i stedet står klar med heppeflag og rosende ord, når dit barn krydser målstregen. Alle kan løbe med og skulle turen være for lang for de små ben, er I velkomne til at løbe/gå ruten med klapvogn. Billetter koster 100 kr. inkl. refleksvest og 120 kr. inkl. polkaprikket T-shirt – pr. barn – voksne der løber/går med er ganske gratis.

Tilmeld jer her

Fotos & sociale medier

Vi gør opmærksom på, at der på dagen bliver taget billeder til brug på Børneulykkesfondens kanaler. Vi deler altid billeder fra løbene på Centimeter Maratons Facebookside, som I finder her: www.facebook.com/CentimeterMaraton

Vi vil også meget gerne se jeres billeder fra dagen! Del dem på Instagram med hashtagget #centimetermaraton eller #børneulykkesfonden.

Hvorfor løber vi?

Børn skal kunne lege og bevæge sig, hvor end de færdes. Meningen med Børneulykkesfondens Centimeter Maraton er at inspirere børn og forældre til en hverdag med mere bevægelse og fysisk aktivitet ved at gøre løb til noget sjovt og spændende at deltage i, hvor alle kommer hjem med en god oplevelse. I dag bliver mange børn ikke motorisk udfordrede i hverdagen, og dette har resulteret i stigende tendenser som overvægt, inaktivitet og usunde vaner. Derfor opfordrer DGI, Continental, Shell og Børneulykkesfonden til mere bevægelse blandt børn i fællesskab med familie og venner. Læs mere om Børneulykkesfonden på: www.børneulykkesfonden.dk

Detaljer

Dato:
september 11
Tidspunkt:
9:30-11:30
Pris:
Kr.100 – Kr.120

Sted

Skive
Strandvejen 40
Skive, 7800
+ Google Maps