Information

Praktisk information til foreninger, organisationer, institutioner og skoler

Alle foreninger, organisationer, institutioner og skoler har mulighed for at sælge Børneulykkesfondens ”Til & Fra”-kort og tjene en ekstra skilling til fælleskassen samt støtte en vigtig sag.

Der er ingen forpligtelser forbundet med bestillinger og salg af ”Til & Fra”-kortene. I betaler kun for den mængde kort, I får solgt, og returnerer blot de usolgte ”Til & Fra”-kort til Børneulykkesfonden. Når salget er afsluttet printes afregningsskeamet og herpå noteres det samlede salg for ”Til & Fra”-kort samt antal af evt. usolgte kort. Afregningsskemaet returneres blot sammen med de usolgte kort eller scannes ind og sendes på mail til buf@borneulykkesfonden.dk. Returlabel fremsendes ved henvendelse til samme. I tilfælde af at I når at få solgt alle bestilte ”Til & Fra”-kort, er det muligt at bestille flere kort her på siden.
Afregningsskemaet er online tilgængeligt på denne side

En pakke med 10 stk. ”Til & Fra”-kort koster 25 kr. Ved salg af en pakke tjener I selv 10 kr., mens 10 kr. går til Børneulykkesfondens arbejde for øget børnesikkerhed i Danmark og initiativet Legeheltene. De resterende 5 kr. dækker materialer, porto m.m.

Vi håber, at I vil hjælpe os med at øge børnesikkerheden i Danmark og gøre tilværelsen for indlagte børn lidt bedre.

Sikkert salg af Kay Bojesen kort 2020

Grundet Covid-19 opfordrer vi alle kortsælgere til at følge disse retningslinjer, så vi sikrer at alle får en god oplevelse.

  1. Når I skal sælge jeres julekort, så sørg for at have håndsprit og handsker med jer og evt. også mundbind. Sørg altid for, som minimum, at holde en meters afstand til køber.
  2. Sørg for at opbevare kortene i en pose/taske, som kun I rører ved. Tag handsker på, når I skal finde kort frem til kunden eller sprit godt af. Kunden må ikke selv tage kortene.
  3. Når I vælger at sælge Kay Bojesen julekort til fordel for Børneulykkesfonden, opretter vi automatisk et mobilepay-nummer til jer således, at I ikke behøver tage imod kontantbetaling.
    Der kan selvfølgelig gøres undtagelser, hvis kunden ikke har mobilepay. Husk da at spritte godt af efterfølgende.

Praktisk information til privatpersoner

Det er også muligt som privatperson at pynte sine julegaver med Børneulykkesfondens fine ”Til & Fra”-kort med Kay Bojesens velkendte designs.

Hver pakke indeholder 10 stk. ”Til & Fra”-kort og koster kun 25 kr., hvoraf overskuddet går til Børneulykkesfondens arbejde for øget børnesikkerhed. Ved køb af disse kort er du med til at gøre en indsats for børns sikkerhed i Danmark.

Som privatperson skal du minimum købe 3 pakker á 25 kr. ekskl. porto. Portoen er 28 kr.

Ønsker du at købe "Til & Fra"-kort som privatperson, kan du købe dem her.