Cookie Icon Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Tag de små i hånden og kom og oplev digtene fra Jacob Martin Strids moderne børnebogsklassiker, Mustafas Kiosk, fortalt som små historier fyldt med musik, sang, dukker, skuespil og masser af teatermagi. Teater Fantast står i spidsen for den fantasifulde og flabede hyldest til mangfoldighed, og har siden premieren haft udsolgt ved hver forestilling. Den består af 17 små scener med fire forskellige slags dukker, otte forskellige instrumenter, tre skyggespil og et hav af sjove kostumer og gimmicks, inklusiv en scenograf, der forvandler sig til en gravko.

Forestillingen finder sted d. 22. oktober 2016 kl. 11 på Teater V i Valby.

Billetpriserne er henholdsvis 130 kr. for voksne og 60 kr. for børn. Alle billetindtægter går ubeskåret til Børneulykkesfonden.  Aldersgruppen er børn i alderen 4-10 år, men forældre og bedsteforældre er også garanteret en underholdende oplevelse. Forestillingen varer 50 minutter.

Billetterne købes via Teater V på nedenstående link
Bemærk, det er kun forestillingen den 22. oktober 2016 kl. 11, hvor billetindtægterne går ubeskåret til Børneulykkesfonden:
http://www.billetten.dk/order/133590

I spidsen for Teater Fantast står bl.a. skuespillerinde Ditte Ylva Olsen, som til januar bestiger Kilimanjaro til fordel for Børneulykkesfonden som en del at Climb for Charity teamet. I den forbindelse har Teater Fantast i samarbejde med Teater V valgt at alle midler, som kommer ind i forbindelse med forestillingen, går ubeskåret til fondens arbejde for at sikre børns ret til et liv uden livstruende skader uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse.

Læs mere om Teater Fantast og Mustafas Kiosk her http://teaterfantast.dk/forestillinger/mustafas-kiosk/

Giv store som små et smil på læben, en forestilling som de sent vil glemme og vær med til at gøre en forskel for børn i Danmark – sammen kan vi give alle børn en mere sikker hverdag.

Støt os Følg os