Cookie Icon Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Hop op på sadlen, og spin til fordel for børns sikkerhed

Kom og vær med, når vi spinner på livet løs til fordel for børn sikkerhed. Spinningseventet ”Spin for børns sikkerhed”, som arrangeres af Firmaidrætten i Hillerød, Børneulykkesfonden og Climb for Charity, løber af stablen lørdag d. 30. april på Milnersvej 35 i Hillerød fra kl. 09.00-12.00.

”Spin for børn sikkerhed” varer i 3 timer, hvor du vil blive guidet igennem af professionelle spinningsinstruktører, imens bassen pumper og sveden løber. I løbet af de 3 timer, cykles der i 3 hold, så der er mulighed for at spinne 1,2 eller 3 timer. Eksempel ønsker du at deltage i 2 timer, skal du tilmelde dig 2 gange, hvor prisen for hver timer er 100 kr. men med muligheden for at donere mere til den gode sag.

Max. deltagere pr. hold er 30 personer

Tilmeld Spin for børns sikkerhed her

Tag bare dine børn med
Du kan roligt tage dine børn med til spinningseventet, da der vil være underholdning for dem i alle 3 timer, bl.a. børnezumba.

Pris og præmier
Prisen for en cykelplads vil være 100 kr. pr. time, med muligheden for at donere mere til den gode sag. Derudover vil man for hver 100 kr. man donerer få 2 lodder med i puljen, og vinderne trækkes undervejs i spinningstimerne. Præmierne kommer fra lokale forretninger i Hillerød bl.a. Chokolade Mageriet og Burger Garage.  

Alle de indsamlede penge fra eventet går direkte og ubeskåret til Børneulykkesfondens forbyggende arbejde.  

Vi glæder os til at give den gas med dig og samle en masse penge ind til fortsat at kunne forbygge børneulykker i Danmark!

Download plakaten her

Støt os Følg os