Program august 2021

Bestigning af Høje Atlas og Toubkal med Climb for Charity til fordel for Børneulykkesfonden. Der henvises til vedhæftede tillæg med generelle betingelser for bjergbestigning og ekspeditioner.

Dag 1: København til Marrakech og kørsel til Imlil i Atlasbjergene

Vi flyver fra København til Marrakech. Efter afhentning i lufthavnen er der blot et par
timers kørsel til landsbyen Imlil i Atlasbjergene. Ankomst i de sene nattetimer til det
hyggelige, men simple bjerg-riad tehus, hvor vi skal overnatte. Velkommen til Marokko!

Dag 2: Trekking i Høje Atlas til Toubkal refuge 3.206 meter (base camp)

I dag starter vores trek mod selve Toubkal-massivet. Målet for dagen er Toubkal base
camp. Berberne, der bebor Atlasbjergene, lever hovedsageligt af dyrehold og landbrug,
hvor produktionen af dadler, figner, valnød og kork er blandt de vigtigste indtægtskilder.

Vi skal stige over 1.200 meter og går op gennem den flotte dal til Toubkal Refuge i 3.206
meters højde, som er vores mål for dagen.
5-6 timers trek, 1.400 m. op – i alt 13,5 km. Overnatning i Toubkal base camp i telt.

Dag 3: Tizi n’Ouagane 3.735 meter, og bestigning af Ouanoukrim, 4.098 meter

Fra Toubkal base camp går vi direkte syd mod Tizi n’Ouagane passet, som er 3.735 meter.
Efter nedstigningen går vi tilbage mod Assif-elven og fortsætter op i noget nær
Atlasbjergenes mest spektakulære bjergpas, Tizi-n-Ouanoums på 3.650 meter – et lille
klippefyldte pas beliggende mellem Toubkal og Ouanoukrim.
Derfra fortsætter vi med bestigningen af Ouanoukrim, som er en af hårdeste af de fire
klassiske toppe i Atlas. Vi går fra Tizi n’Ouagane-passet en smule vestover og traverserer
over klippeskrænterne. Der er nogle klippesektioner, der kan karakteriseres som
scrambling, hvor hænderne skal i brug. Om eftermiddagen returneres til Toubkal base
camp.
5-8 timers trek. Overnatning i Toubkal base camp i telt.

Dag 4: Bestigning af Toubkal, 4.167 meter og Imlil

Tidlig morgen starter vi turen op mod toppen af Toubkal, Nordafrikas højeste top. Vi
krydser det lille elvsystem efterfulgt af en relativt kraftig stigning, indtil vi kommer op i
den øst-vestgående øvre dal. Her går det støt og jævnt op, inden vi drejer mod nord og en
fin kam, som vi følger op mod selve toppen. Fra toppyramiden i 4.167 meters højde er der
tid til at tage et billede og nyde den forrygende udsigt mod Marrakech-sletten i nord og
Anti-Atlas bjergene i syd.
Bagefter returnerer vi igen til Toubkal Refuge. Fra base camp skal vi yderligere 1.400
meter ned til Imlil. Det er let vandring, men kan føles langt efter bestigningen. Efter vi har
taget afsked med vores lokale guider i Imlil
7-10 timer. Overnatning i Tamatert.

Dag 5: Marrakech

Afgang mod Asni, hvor vi besøger en barselsklinik og oplever de lokale forhold på kanten
af berbernes Atlasbjerge. Senere på dagen køres det sidste stykke til vores hotel i
Marrakech.
Om eftermiddagen er der mulighed for afslapning på tagterrassen.
Overnatning i Marrakech’s gamle bydel, Medinaen.

Dag 6: Marrakech

Marrakech har gennem århundrede været handelscentrum for kamelkaravaner og
berbere. Omdrejningspunktet for byen er den berømte plads Djema el Fna, hvor der hver
dag afholdes et stort marked, som om aftenen ender med alskens optræden, musik og
mad i overflod. Soukén (basaren) ligger direkte i forbindelse med Djema el Fna, og her
kan købes alt mellem himmel og jord, især krydderier, keramik, læder og smykker.
Sammen slutter vi turen af med fællesmiddag og hygge på hotellet.
Morgenmad er inkluderet.

Dag 7: Afrejse og hjemkomst Kastrup

Tak for denne gang – vi håber at se jer på et andet eventyr med Adventure for Charity