Cookie Icon Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Pressemeddelelser fra 2010

Laveste antal fyrværkeriskader nogensinde - 04-01-2010

Efter en stigning i antallet af fyrværkeriskader i nytåret 2006/2007 og 2007/2008 er antallet af fyrværkeriskader i 2008/2009 faldet til det laveste niveau nogensinde, siden registreringen af fyrværkeriulykker begyndte i 1995. Det viser nye tal fra Ulykkes Analyse Gruppen (1). Tallene vækker begejstring i Børneulykkesfonden.

Falck og Børneulykkesfonden søger heltemodige børn - 01-02-2010

Falck uddeler i samarbejde med Børneulykkesfonden igen Den gyldne Sofus til et barn, der har gjort en særligt god gerning. Derfor søges børn, der har hjulpet mennesker eller dyr eller på anden måde gjort en forskel for andre.

Børneulykkesfonden sætter fokus på sikkerhed i trafikken - 01-03-2010

Børneulykkesfonden sætter nu fokus på børns sikkerhed i trafikken og har indgået et samarbejde med Amager-Øbro Taxi, der har doneret en taxi til at køre rundt med budskabet: ”Vi passer på børnene i trafikken”.

Anne-Mette Rasmussen: ”Børn skal opleve hospitalsverdenen mere tryg”. HC And gør hospitalsverdenen mere tryg for børn - 07-03-2010

Børneulykkesfondens protektor Anne-Mette Rasmussen opfordrer forældre, læger, hospitaler og skadestuer til at anvende den virtuelle figur HC And overfor børn i alderen tre til syv år. Erfaringer viser, at HC And hjælper, så børnene er mere trygge ved at blive indlagt på hospitalet, komme på skadestuen eller til lægen.

Anne-Mette Rasmussen og Thomas Evers Poulsen danser for Børneulykkesfonden - 14-03-2010

Anne-Mette Rasmussen og Thomas Evers Poulsen er efterhånden blevet et veletableret dansepar siden de tog hele Danmark med storm i programmet Vild Med Dans i 2008. Nu kombinerer de danseglæden med et godt formål, når de optræder på Cirkus Arena til fordel for Børneulykkesfonden.

Kendte danskere racer for børns sikkerhed - 23-03-2010

Danmark er helt nede på en 13. plads blandt 15 europæiske lande, når det gælder trafiksikkerhed. Det sætter den tidligere stuntman og verdensrekordholder Erik W. Pedersen fokus på, når han inviterer til Car Challenge Day til fordel for Børneulykkes-fonden, der arbejder med børns sikkerhed i Danmark.

Dykkermasker ind i trafikundervisningen - 30-03-2010

Danmarks største trafiksikkerhedskampagne henvendt til børn fra 2. - 4. klasse, Trafiksikkerhed i Øjenhøjde 2010, tager nu et utraditionelt middel i brug for at lære børnene om de blinde vinkler, der er i og omkring en lastbil og om, hvor de skal være særligt opmærksomme. Målet er at lære børnene, hvordan de omgås store lastbiler i trafikken.

maj

Fodboldskoletrænere får førstehjælp - 01-05-2010

Når DBUs populære fodboldskoler afholdes til sommer, så bliver det med endnu mere kvalificerede trænere på sidelinjerne. DBU og Børneulykkesfonden sørger i samarbejde med Helpan for, at alle fodboldskoletrænere får et gratis førstehjælpskursus.

Kendte danskere donerer legetøj til fordel for Børneulykkesfonden: Fra skrot til børnesikkerhed - 24-05-2010

Hvert år køber danskerne legetøj for næsten 4,3 milliarder kroner. Meget af dette legetøj havner ofte på lossepladsen eller i bedste fald på loftet eller i kælderen, hvor det blot står og samler støv. Nu vil Børneulykkesfonden og kendte danskere sælge brugt legetøj til gavn både for andre børn og for fondens arbejde for at nedbringe børneulykker.

Leger sig til viden om sygdom - 01-06-2010

Den lille virtuelle figur HC And skal hjælpe Herning Kommunes børn til at blive mere tryg ved læger og hospitaler. Det kan være svært at være syg og skulle undersøges af læger - måske endda komme på hospitalet. Især hvis man er et barn, der ikke helt forstår, hvad der foregår.

Odense Amatør Sportsdanser Klub danser for Børneulykkesfonden - 06-06-2010

Odense Amatør Sportsdanser Klub er en danseklub for alle aldre og nu kombinerer de danseglæden med et godt formål, når et par af deres børnedansere optræder ved Cirkus Arena til fordel for Børneulykkesfonden.

Bliv bedre til at bruge hjelmen - 20-06-2010

Husk hjelmen - hver gang! Sådan har opfordringen lydt fra diverse kampagner de seneste år, men ifølge de seneste tal fra Ulykkes Analyse Gruppen (UAG), er der ikke meget som tyder på, at adfærden har ændret sig blandt børn og unge, tværtimod! Børneulykkesfonden vil nu have større fokus på sikkerhed i trafikken.

Foruroligende stor stigning i børneulykker på havetrampolinen - 25-06-2010

Trampoliner er de seneste år blevet mere og mere udbredte i de danske haver. I kølvandet på de mange havetrampoliner følger en voldsom stigning i antallet af børneulykker. Fra 2006 til 2009 er antallet af børneulykker steget med 148%, viser nye tal fra Ulykkes Analyse Gruppen (UAG). Børneulykkesfonden vil have større fokus på sikkerheden.

Lægestuderende skal have bedre børneforståelse - 29-06-2010

Lægestuderende skal være bedre til at forstå børn, der er blevet ramt af en ulykke. 14-årige Rasmus Rokkedal, ambassadør for Børneulykkesfonden, skal give de unge læge- og sygeplejestuderende fra Bamsehospitalet en bedre forståelse for børnene og deres behov, når en alvorlig ulykke rammer.

Alt for mange forældre undervurderer druknefare i havebassinet - 03-07-2010

Havebassinet er den hyppigste årsag til druknedøden blandt 1-4-årige børn i Danmark1. Men kun 6% af forældrene med børn op til fem år ser en alvorlig fare ved havebassinet, viser ny undersøgelse fra Børneulykkesfonden.

Trafiksikkerhed i Øjenhøjde på Egeskov Slot - 17-07-2010

Danmarks største trafiksikkerhedskampagne kommer igen i år til Egeskov Slot på Fyn. Det sker lørdag den 7. august fra kl. 10.00 - 16.00 på den årlige Falckdag. Målet er igen at undervise børn i aldersgruppen 8 - 12 år, hvordan de omgås store lastvogne i trafikken.

Vis hensyn, når hestekræfterne mødes - 28-07-2010

20 - 30 gange om året sker det! Hestekræfter af kød og blod kolliderer med hestekræfter af metal og motor, og dette får ofte alvorlige konsekvenser for de involverede. Én ulykke er én ulykke for meget, og derfor lancerer Dansk Ride Forbund og Børneulykkesfonden kampagnen Vis hensyn, når hestekræfterne mødes. Alle skal vise hensyn

1.000 børn blev mere synlige i trafikken - 02-08-2010

Danmarks største trafiksikkerhedskampagne, "Trafiksikkerhed i Øjenhøjde", afholdte årets sidste arrangement på Rådhuspladsen fredag den 27. august, hvor ca. 1.000 børn fik udleveret trafiksikkerhedsveste. De mange børn, i de iøjnefaldende gule veste, var i aktivitet overalt på pladsen og havde en lærerig dag. Gennem leg blev der fokuseret på trafiksikkerhed og miljø i lastbilerne, i teltene og på en stor græsplæne, der var indrettet som en central legeplads midt på Rådhuspladsen i forbin

Sjov med sikkerhed i Tivoli - 07-08-2010

Selv om man ikke skal spøge med sikkerhed, kan det godt være sjovt at lære om. Det vil børn og voksne erfare, når Børneulykkesfonden i samarbejde med Tivoli sætter fokus på børn og sikkerhed.

Børnene før ministeren - 22-08-2010

Fredag klokken 10.00 var 300 børn fra Lisbjerg Skole inviteret til motorvejsindvielse 3 timer før den officielle indvielse af trafikminister Hans Chr. Smidt. Børnene har været meget tæt på byggeriet under gennemførelsen. Derfor har bygherren, Vejdirektoratet, med denne festlige indvielse gerne ville præsentere det færdige resultat, så alle kan se, at der har været et formål med byggerodet i etableringsperioden.

Kommentar til artikel fra den 11. august 2010 på dr.dk: ”Råd vil straffe forældre for drukneulykker” - 30-08-2010

Havebassinet er den hyppigste årsag til druknedøden blandt 1-4-årige børn i Danmark. Men kun 6% af forældrene med børn op til fem år ser en alvorlig fare ved havebassinet, viser ny undersøgelse fra Børneulykkesfonden.

Reflekser i trafikken kan redde cyklister - 04-09-2010

Hele 42 % af de danske cyklister glemmer at bruge reflekser, når de hopper op på cyklen, til trods for, at cyklister med reflekser har 70 % lavere risiko for at blive overset i trafikken. Derfor er DTL, Codan Forsikring og Børneulykkesfonden nu gået sammen om kampagnen 'Se Mig', hvor parterne deler refleksveste ud til morgencyklister i Århus, Odense og Ålborg fredag den 15. oktober.

Reflekser i trafikken kan redde børneliv - 01-11-2010

Børneulykkesfonden uddeler refleksveste til Viborgs børnehavebørn Hele 36 % af børn i alderen 3-5 år bruger ikke reflekser, når de cykler i trafikken1, til trods for, at børn med reflekser har 70 % lavere risiko for at blive overset i trafikken2. Derfor deler Børneulykkesfonden onsdag den 17. november refleksveste ud til børnehavebørnene i Viborg Kommune sammen med Formanden for Børne- og Ungdomsudvalget, Karin Gaardsted.

Glædelig nedgang i antallet af fyrværkeriskader - 07-12-2010

Antallet er fyrværkeriskader er i dette årti faldet med over 50%1. Dette viser de nyeste tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital, der siden 1995 har registreret fyrværkeriulykker fordelt over hele landet2. Således var der i nytåret 2009/10 kun 237 skader mod hele 516 skader i 1999/00.

Undgå de klassiske juleulykker - 19-12-2010

December måned er tiden for hygge og udsmykning i de danske hjem. Levende lys, bagning og dekorationer kendetegner julen, men Børneulykkesfonden opfordrer forældre til at gøre sig klart, at nogle af de traditioner, der netop hører julen til, kan være farlige for små børn.

Støt os Følg os