Cookie Icon Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Anes historie

“Vi blev bedt om at samle vores familie”

Ane på 8 og hendes 14-årige storesøster Ida var fredag d. 1. december 2017 lusket en tur i stalden, selvom de ikke måtte for deres forældre. Dette gik grueligt galt, da Ane blev sparket i hovedet af sin pony og måtte indlægges med skader på både kranium og hjerne. Læs her Anes forældre, Christina og Martin, fortælle om ulykken.

Fredag den 1. december fik vi den værste opkald, man som forældre kan få,” indleder Christina og Martin, forældre til Ane. I den anden ende af telefonen er deres ældste datter Ida. Ida er panisk og skriger – hendes lillesøster, Ane, er blevet sparket i hovedet af sin pony, Touché.

Ane og Ida havde listet sig ud at ride, mens Martin var ude at hente spåner til boksene, selvom de ikke måtte. Martin fortæller, at Ane og Tuché har et helt særligt bånd, men at hun på denne dag ikke kunne få ham i den rigtige galop. Herefter tager Ida Anes hjelm på og kravler op på hesten for at sætte ponyen på plads. Det bliver Ane vred over, og derfor løber hun skrigende efter de to, hvorefter hun bliver sparket i hovedet af Touché.

 

Fra Esbjerg Sygehus direkte til OUH

Ida ringer panisk til sine forældre, og som får guidet hende til at ringe 1-1-2. Forældrene er mindre end 5 minutter væk fra pigerne, og derfor kommer de også frem som de første.

Ved første øjekast, var der ingen tvivl om, at dette var alvorligt – virkelig alvorligt. Martin lagde sig på jorden hos Ane og talte til hende og gav hende alt den nærhed og kærlighed, han kunne,” fortæller Christina.

Imens løber Christina op til vejen for at lede lægevognen og ambulancen hen til Ane. Ane og familien bliver kørt til Esbjerg Sygehus, men her bliver det hurtigt klart, at hun straks må overflyttes til Odense Universitetshospital.

Her kommer Ane på operationsbordet. Det viser sig, at hun har fået kraniebrud, blødning i hjernen, skade på hjernesækken og en lille skade på selve hjernen. Christina og Martin bliver bedt om at samle familien. Ane ligger i kunstig koma i omkring to døgn.

To døgn hvor vi bad og græd,” fortæller Christina.

 

 

 

 

 

 

 


Ane gør store fremskridt

Der skulle et par svære forsøg til for at få Ane ud af komaen, men i løbet af søndagen vågner hun.

Vi kunne hurtigt fornemme, at Ane var derinde. Hun havde bare svært ved at tale,” fortæller Martin.

I løbet af mandagen bliver Ane mere og mere klar. På hospitalet bliver der taget store hensyn til Anes tilstand og behov for blandt andet få mennesker og lave lyde.

Ane begynder at blomstre op, fortæller familien. Allerede to dage efter, at hun er vågnet fra komaen, må Ane hives ned fra trampolinen på børnehospitalet, og hun er også med til Luciaoptog på skolen d. 13. december. Men der er lang vej endnu, fortæller Martin:

Ane er enormt træt og skal skånes for indtryk. Hvor langt forløbet bliver, ved vi ikke endnu, men vores lille pige er en fighter og vil kun fremad.

Ida er også langsomt ved at finde fodfæste igen ovenpå den svære ulykke:

“Ane gik i stykker udenpå, men jeg gjorde indeni,” fortæller Ida.

Ane og Ida har altid været meget tætte, og sammen finder de styrke. De har sovet sammen lige siden, Ane kom hjem fra hospitalet,” afslutter Martin.

Støt os Følg os