Cookie Icon Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Til forældre

Når man som forældre vælger at have andres børn med i bilen, følger der et ansvar med. Der kan være stor forskel på forældres syn på behovet for sikkerhedsudstyr i bilen, og det kan derfor være en god idé, hvis forældrene i fællesskab laver nogle retningslinjer for, hvordan transporten skal foregå, når de kører frem og tilbage med hinandens børn.

Tønder Kommune har udarbejdet en folder ’Børn i Bilen’, hvis formål er at sætte fokus på
færdselsreglerne og brugen af sikkerhedsudstyr, når forældre transporterer andres børn til og fra træning. I samarbejde med Tønder Kommune ønsker Børneulykkesfonden og DGI at øge kendskabet til emnet, gennem landets klubber og idrætsforeninger.

Hent folderen om Børn i Bilen her

På hjemmesiden for DGI’s trænerguide kan I ligeledes finde de nødvendige informationer. Læs mere her

Gode råd til forældre

  • Når du kører med andre folks børn, forventes det at føreren af køretøjet er bevidst om, at han/hun har det fulde ansvar for de personer, der transporteres.
  • Føreren af køretøjet må aldrig tillade, at flere personer, end der er seler til i bilen, kører med.
  • Føreren af køretøjet skal altid være opmærksom på, at alle spillere i bilen har sele på.
  • Børn under 140 cm. skal IKKE sidde på passagersædet foran i bilen, hvis der er airbag.
  • Hastighedsgrænserne skal til enhver tid overholdes (også selvom tidsplanen skrider).
  • Føreren skal ALTID køre efter forholdene (tæt trafik, tåge, sne mv.).
  • Føreren skal være frisk og veludhvilet, og naturligvis ikke være påvirket af nogen former for rusmidler.
  • Køretøjet skal være i en sådan stand, at det ikke udsætter passagererne for unødig fare.
Støt os Følg os